No 531
Fra den Anbefahlede
Commision, til det
forfattende Nye Vinter
Exertitie og Munderings
Reglement med Videre for
Skieløbeme i Norge.
Les: d: 13 Oct: 1770
Underdanigst Rapport!
Efter Vore Høystbydende Herrers Høye Ordre under
24de February sistleden har Vy underteignede Allerhørsomst forfattet et
Allerunderdanigst
og Alleruforgribeligt Udkast til een Nye Skieløber-Mundering med Armatur og
Videre, hvilket Vy herhos underdanigst ---- ierer til Vores Høystbydende
Herrers Naadigste Eragtning og gott
findende.
Agger=Gaard d:27de juny 1770.
Nils Leyell Tolderud A. Motzfedlt W. Glad
1. Om Mundering
For Under-Officierer, Trompettere, Rifle-Skyttere og Schieløbere:
Cabutzer.
Som nu bruges ved Skieløber Compagnierne, med Rødt-Klædes Poll og guult ditto
Slaug og Klap, ere for een Skieløber baade om Sommeren og Vinteren i
indfaldende Vaadt Vejr, saasom de snart bliver igiennemblødte af Regn Sluud og
Snee vejr, samt Sveede gandske utienlige; men i den Stæd, vilde een Skieløber
blive bædre tjent om han maatte bekomme Een Casquette der saaledes bleve
indrettet:
1. Casquette.
Hvorudi Pollen og Klaffen indvendig bliver af Hatte-fildt, udvændig overtrocken
med Sort Fett Læders Skind, samt med et Slaug af samme slags skind, bliver
foret med Sort Multum, som i Koldt og Vaadt Vejr needtræckes over Ørene og
tilknappes for Munden med 2 de Dito Skind-Hemper, over 2de med samme Skind
overtrockne smaa Knapper; Klaffen ophæftes dernest med een Sort Læder-Hempe
som sættes fremmerst i Spitzen paa Klaffen, over een foran i Pollen indsat og
med sort Skind overtrocken Knap; Men indvændig i Pollen Kommer til foeder,
enten barket Kalve- eller Faare Skind, saa og at foran paa Klaffen bliver
paasatt Hans Majestedts Ciffre af Messing=Blick, for at samme kunde betegne
noget Militairisch.
Raison: Een saadan sort Skind- Casquette,
Kand baade Vinter og Sommer bruges i Tienesten, og er baade i koldt og vaadt
veyr, især i KrigsTiider til stoer Conservation for Een Skieløber, da deri'mod
de nu havende Klædes Dito, som melt ere fast ganske utienlige i Vaadt vejr, saa
som de snart bliver igijennem vaade af Sluud og Snee-vejr, samt Sveede saa og
naar Frost derpaa indfalder, vorder den stif, altsaa Karlens Hoved til end meere
betydeligere Skade og Ruin.
Naar nu saadanne Skind-Casqvetter bekommes, der vist udholder meeget længere
Tiid end de itzige Klædes Cabutzer, behoves ingen Hatter, som forhen ere blevne
brugte 1 Tienesten om Sommeren, hvoraf da sees at Hans Maie ts. Cassa herved
anseelig bliver besparet.
Det bifaldes fuldkommelig at de projecterede Casquetter af Skind ere ulige bædre og til større Conservation end de nu antagede Cabutzer af Klæde.
Kioler.
Som nu ere i Brug ved Skieløber Compagnierne, synes ganske utienlige,i
henseende til at de formeedelst deres Tykhed og Tyngde, saa og at de sidder for
tæt ved Liivet, foraarsager ved de idelelige Bevægelser overmaade Varme, sær
i Krigs-Tiider, ved stærcke og Forcerte Marcher, saa og naar Folkene ere
nødsaget at ligge ude om Vinteren i Skovene under aaben Himmel /: som tit kan
indfalde for een Skieløber. /: er den Ham til ingen Varme eller Bedækkelse i
mod Kulden, men i den Stæd vilde een Skieløber virkelig blive bædre tient
med, at han kunde bekomme een Mantel eller Peltz, der saaledes bliver at
indrette:
2. Mantel eller Peltz.
Samme bliver forfærdiget udvændig af Rødt Klæde og under foeret med sort
haaret Faareskind, i alle deele indrettet som een HusahrPeltz, undtagen at den
bliver saa lang, at den ræcker mod karlens Knæer.
Raison: Denne Peltz haver følgende store
Nytte: I stæden for nu brugelige kioler, at naar man er i stærck March eller
renden, kand man aftræcke Ermene og lade den hænge løs bag paa Ryggen,
hæftet foran paa Brystet med 2de Litzer i de 2de øverste Væsteknapper eller
med een stoer Hægte paa hver side under Rabatten paa Vesten, demest tilsammen
slaaen, og mit paa Ryggen hæftet til Gehænget, med een dertil apteret Hæfte
Sæhle, hvilcket vil tilvejebringe Karlen den store Fordeel, at hand ej bliver
behæftet af nogen overmaade Varme ved stærk Renden, og atter den fordeel at
naar hanl hviiler eller skal søge Natteleje under bar Himmel, kan den igien
paatræckes, hvormed karlen beholder forrige Varme til sin Helbreeds
Conservation og vedligeholdelse, som icke ved nogen Slags Dragt eller Mundering
kand skee.
Disse Peltzer kand udholde 2 a 3 Munderingers Terminer, efterdi samme ej bruges
i Tienesten om Sommeren, men i den Stæd allerneste de herefter proponerende
Vester følgelig bliver det Hans Maje st Cassa til besparelse.
Foruden at det fast vil
blive u-mulig over det hele Land, at faae en Samling af de udfordrende Sorte
Faare Skind, til de projecterede Peltzer for Skieøberne:
Bliver det nu Søndenfjd: at naar saa-
danne Peltzer udi indfaldende reignig og slude veir, skulde of vaat blive
igiennem trackne (som u-omgiængelig vil paafølge, thi Klæde kan icke Asistere
imod reign) til største byrde og Besværlighed, for en Skieløber, uden des vil
et foer-verk ulige meere betynge,end det nu brugelige Foder af Bay; end viidere
indsees,at de løse Ermer af saadan Peltz, vil udi rendningen igienem tycke
Skove og Buskadser, lættelig blive istøcker revne. Derimod naar Rabatter bleve
anlagde paa den nuhavende Mundering, og samme over Karlens Bryst, bliver
tilknaeppet; vil det ei allene være en stor Conservation, for ham om Vinters
Tiid. Men saadan Mundering af Klæde vil ej undergiven den besværlighed, og
tyngen i hvad rein; det og vil indfalde som bemte Peltzer. Derved Skieløbernes
befindende Ober Mundering, befindes endnu saa god at den kan udholde en 7 a 8te
Aar; Uden under Munderingen som nu allerede er 10 Aar begynder nu at forfalde.
Vi ere altsaa af den uforgribelige Meening: at siden den nu havende Mundering
ved Skiløber Corpset tiener Skieløberne til fuldkommten Beskyttelse, især
naar de proponerede Rabatter bevilges, og det imod alt ant veir paa alle Aarets
Tiider, Saa ville det først være en unødvendig udgift for Hans Maits Cassa at
forsyne dem med Peltzer, og dernæst ville disse allene som anført tienne
Skieløberne til Byrde, og at Forkiæle en Nation som i skarpeste Kulde uden
Peltz Værck, naar allene Sneaasens og Overhaldens Destrickt exciperes, som
betienner sig af Skie til denne Tiid saa vel har behiulpet sig: da den gule
Under-Mundering tiener til megen Lyste end den blaae, og udholder Munderings
Terminen, formener vi at samme bør vedholdes og u-forandres.
Væsterne:
Som nu bruges af Schieløbeme, dertil hører de nu i brug værende Kioler,
finder man nu ej at være tienlige, saa som samme skal bruges i Tienesten om
Sommeren, uden at paahave de foran ommelte Peltzer, og følgelig maae forandres
og indrettes paa efterstaaende Maade:
3.Væst der kand tiene til Kiole: at Paradere udi
om Sommeren.
Samme forfærdiges af mørke Blaat Klæde, af den aarsage, at det icke som det
guule, saa hastig Smutze eller Changerer, underfoeret med Citron Guul Baye, samt
een Citron Guul Klædes Krave om Halsen ungefehrlig 2de fingre breed, og een
Dito guul Klædes Rabbat paa hver side paa Brøstet af Vesten, med dertil
fornødne hægter, samt Oppslagene af Dito guule Klæde, foran og udenpaa
Ermene, noget Spitz opad, tilknæppet med en Knap, forresten bliver den
forfærdiget fuldkommen viid over Skuldrene, Armene og Hofteme, saa det icke
hindrer Karlen i nogen slags Bevægelse, bliver ellers af Sidde og Længde noget
over een ordinaire Vestes Længde needentil sammensyet som een Valderskufte, i
øvrigt Skiæres og Syes som een Væst og forsynes med heelstøbte flade
Messing-Knapper; paa venstre Skulder-Søm indhæftes een smal Klaf af dobbelt
blaat Klæde, som fæstes ved en Knap oppe ved Kraven, for at tilholde
Taske-Remmen, saa den icke need over Skulderen; Knaphullerne udi Rabatteme og
Oppslagen bliver tilsyet med guult, men paa Vesten og Klaffen paa Skulderen
blaat Klæde.
4. Boxser
Bliver af mørke Blaat Klæde, vel viide skaaren i Skrævet, og nogenleendes
breed Linning, maa gaa vel ned over Knæet og derneeden undertilbindes med
bendel Baand.
Klaffen foran maa være vel viid skaarne, som tilkneppes med 2de flade heelstøbte Mæssing-Knapper, liigeleedes kommer ogsaa 2de Dito noget større Knapper udi Linningenerne, hvormed samme tilkneppes; Foderet i Boxseme maae være stærkt ubleeget lærret, efter det meeget meere Slides af een Skieløber end andre, ellers forsynet med en lang eller Siide, og en Skraae Lomme.
5. Sorte Halse-Kluder, med Messing Hager.
6. Skiorter af godt Stærkt bleeget Liin Lærret.
7. Hviide Uldne Strømper.
Bliver i et og alt som forhen haver
været brugeligt.
De strømper der virkes i
Skieløber Destrichtene, ere tykkere og bædre end de fra Fabriqven opsente, og
Skieløberne leverede Strømper, hvilcke ere altfor tynde og følgelig icke
varme; men kan icke nægte samme vil være meere kostbar end de andre, men
derimod dobbelt saa vedvarige
Skoer
Da vel Skie Skor af Smuurt Læder til Vinter-Exercitien, og ordinaire Skoe af
vexset Læder til Sommer Exercitien alle tiider forhen er bleven brugt ved
Skieløberne; Men da man er kommen i nøyere erfaring, at ordinaire Vex-Læders
Skoe, naar Læderet er vel tykt, er bædre og meere tienligt for een Skieløber,
efterdi samme ej træcke saa meeget Vand, ej heller bliver saa bløde som Fett-
eller Smuurt-Læder, ved stærck Travallie, naar begge deeler bliver meeget
brugte, saa og at den Søm ovenpaa Foede-bladet foraarsager ved Taaebandets
trykning og gnavning, at Føddeme saaleedes Lederes naar Læderet bliver Vaadt,
at de staar i Blodlskum;
Saa kunde altsaa Skieskoeme gandske indgaae og bespares Hans Maie ts Cassa, og
for eftertiiden baade til Vinter og Sommer Exercitien alleeneste anskaffes og
bruges ordinaire, Skoe af Vex-Læder Runde for Taaen, som paa følgende maade
indrettes:
8. Ordinaire Vex-Læders Skoe.
Samme forfærdiges, hvad overlæderet betreffer, af godt tykt Vexet Læder uden
nogen Søm ovenpaa; Inden i Skoen kommer een god Bind-Saale, hvorved tilhæftes
een Rand, som under Saalene (der maa være af godt tykt Engelsk-Pundt Læder)
tilsyes udi; Bliver ellers runde for Taaen, samt forsynet med Spænde i Læder,
saa og maae i hælene ikke komme meer end 2de Lapper, af bemelte tycke Engelske
Pundt-Læder, saa Karlen desbædre kan Staae paa sine Skier.
Ingen Skie-Skoe eragtes for
Skieløberne bædre og tienligere, end de saakaldede Snørre Skoe, eller Halv
Støfler, hvilke ere brugelig i alle Fieldbøigder, samme maa være af godt
Smurt Læder, uden Søm ovenpaa, som gnaver Huden af Foden. men syet med Ponse
søm "Hode". Støcket maa være heel Skaaren, og saa høye, at de naar
opp mod tyck Læggen, samt 1/4 tomme høye Hæler under. Hvilcke Skoe, var ej
allene om Vinteren, men og Sommeren de bæste, og i forhold kan bespares de nu
brugelige Snee Socker, (Estibletter) og Skoe Spænder.
At anlægge Skie Skoe af forvæxet Læder, vil af alt være gandske u-tienligt,
thi samme trækker vaat til sig og fordærver Fødderne.
Nota: Erfarenheden har lært, at det haver sin store nytte, at i ovenanførte
Snore Skoe, bliver inlagt en løs Hatte filt Sole, der træcker ald fugtighed
til sig, og hvor efter kan udtages og tørres.
9. Ovale Messing Skoe-Spænder
De nuhavende Ovale Skoe Spender ere gandske brugelige og gode.
Skulle Snore Skoe anlægges, bespares Skoe Spænderne.
Graae Uldne Love Vanter:
Da de nu brugende graae uldene Love Vanter ere gandske utienlige for een
Skieløber, Saasom han, naar samme paahaves, ej vel kan derigere sitt Gevehr, i
sær naar Kulden er skarp, hvorimod naar Vanter med Fingre, allernaadigst maatte
godtgiøres, vilde samme blive Karlen til meeget meere Fordeel og beqvemmelighed
i at bruge sit Gevehr og Skie-Staf med videre, hvilcken saaledes vorder
indrettede
10. Graae Uldene Finger Vanter.
Samme vorder strickede af Graat Uld-garn og indrettet med fingre liigesom en
Hanske, saa de gaar vel oppover Haandlederne, der nest vorder samme overtrocken
indvendig i Greebet saavel i Haanden som paa Fingrene, med tynt KalveSkind, for
at de kan blive des varigere og tillige modstaae Slid og Gnavning af Skie-Staven
med videre.
At de nu ved Skieløberne
brugelige Love-Vanter, ere ubrugelige, bifaldes.
De anførte Fingervanter ville blive ulige bædre og nyttigere for Skieløberne
11. Uldne Mørke-Graae Vadmels Snee-Sokker
Der maa indrettes, at de gaar vel opover knæet, slutter vel over Aaklet og
Hælen, samt foran vel tildæcker Skoe-Spenderne, saa og tilhæftes paa den
udvændige Siide af Læggen, med stærke og gode Hægter af Staal-Traae,
hvilcket anskaffes af Lægdeme som forhen.
Nota: Om Sommeren bruges sorte Lærreds Stifletter i Tienesten.
Bespares naar halv Støfler bliver anlagde.
2. Om Armaturen for Underofficiererne,
Trompettererne, Rifleskytterne og Skieløberne, Gevehrer med Bajonetter.
De ved Skieløber Compagnierne nu havende Gevehrer ere gamle Svenske Carabiner,
erobrede i sidste Krig, 1718, af grav-Rust gandske fortærede, saa de til ald
Tieneste og Brug ere uduelige; Liigeledes ere de ved Skieløbeme nu havende
Bajonetter med flade Klinger, der tilhører bemelte Gevehrer, og ere 1 alen
Lange, excepte Pfahlen, gandske og aldeeles uduelige og ubrugelige, baade
formeedelst sin Længde saa og da de af grav-Rust ere fortærede, hvilke tillige
med bemelte Gevehrer, ved de afholdte 2de Commissioner ere Casserede, altsaa
behøvedes at samtlige Skieløber Compagnier allernaadigst maatte bekomme nye
Gevehrer med Bajonetter til de gemeene Skieløbere, der paa følgende Maade
kunde blive indrettet:
12. Gevehr med Bajonet.
Da Skie-løbernes største Force og nytte bør vaare udi Krigs-tiider,
alletiider og Stæder at oppleede og søge, som med et lidet antall at kunde
Attaquere og beskadige Fienden, naar nu saadant med fordeel skulle skee, synes
det uomgiængelig,ja høyst fornøden at til dennem maatte forfærdiges og
anskaffes, saa overmaade gode og Formidable Gevæhrer at man med dem, længe
forinden Fienden kunde lange, hannem vist kunde træffe med Fordeel, altsaa maa
Gevæhret sickert og vist kunde ramme og træffe paa 2 a 300 Skrits Distence,
som nu Rifler, vel paa dette Maal og derover kan træffe vist (men formeedelst
sine Vanskeligheders skyld, i indfaldende Occassions ei kan accepteres) og man
dessuden erfarer, at der kan forfærdiges, indvendige glatte 14ten Lødige Løb,
som fører sin Kugle paa samme Distence, saa maatte Skie-løberne paa
ovenanførte Grunde, allernaadigst forundes saadaanne indrettede gandske nye
Gevæhr hvorpaa Piiben bliver omtrænt 1 1/3 norsk alen lange, som regnes fra
Svandskruen af til Mundingen, vel forsynet med et stærkt og godt Skiæfte med
Messing beslag og 3de Dito Møtricher, efterdi at Messingen er bædre at holde
reen og Blanck, og icke tager Grav-Rust til sig, som jernet; Liigeleedes bliver
samme forsynet med een god og stærck Laas, med een liden Krog paa Hanen, saa
den ej kand afgaae i halv-Spendingen, naar Karlen fører sit Gevehr over
Skulderen og løber igiennem buschasier; Lad-Stocken maa blive forfærdiget af
stærkt Eege Træe,
At gevehrene med Baionetterne, ere ligesaa u-duelige som for Skieløberne ubeqvemme, bliver fuldkommen bifaldet.
Om det og var muligt at der kunde anskaffes saadanne Gevehr, der paa foreskrevne Destance kunde vist, og med effect ramme det foresatte Maal Eragtes dog de proponerede Gevehr, i henseende til dets korthed, u-tienlige, og til liden nytte, med mindre at det vil blive fastsatt, at Skieløberne om Sommers Tiid ikke skulle bruges, som dog icke er at formode, at et Corps der nu for nærværende tid bestaar over 1 000nd Mand udi indfaldende Krigs Tiid, skulle om Sommeren ligge ørckesløse, og ingen tieneste til Landets Defention udrette, Skal de nu Sommers Tiid bruges indsees hvor meget man vi komme til kort, naar man skulle agere imod et Corps der med fuldkommen lange Gevehr og Baioneter være forsynede, særlig i begivenhed med indbreckningen med Baionetterne. Ligesaa lidet kan de proponerede Ladstocker of ægetræ ansees tilstrækelige; thi foruden at æge-træ er meget haart og ubøyelig og følgelig lættelig gaar i Støcker er det en u-Desputerlig Sandhed, at med en ladstock af træ befordres icke Ladningen saa hastig, og tilforladelig, som med en af Jern.
Alt hvad der kan udrettes
til Ladningens hastige befordrelse, maa anføres særlig for Skieløbere som udi
Chargeringen, efter at ilden er given,maa rycke til bage, giøre vænding,
herstelle sig og derpaa at Ladde; Skal der nu for Ladde lnstrumentetz skyld
senckes, udfordres ret for lang Tiid; ligeledes i fald en træ Ladstock skulle
gaae i Støcker, som meget ofte, jo fast hver gang hænder,og Skiløberne skulle
være i Begreb i mod en Fiende, paa et Field hvor ingen Skoug var, hvad tieniste
kunde vel den eller den udi værende Action udrette? derimod havde man intet
saadant at befrygte naar man havde Jern Ladstocker.
De gevehr der aeragtes bædre, saa vel til Vinter som Sommer Tieneste, ønskes
maatte blive saadanne:
At Caliberen icke maate være under 18 og ei over 20 Løddige, Piben 1 1/2 alen
lang, Løbet forsvarlig tyckt, i sær over Krud Kammeret Laaset med Hals Hage
13. Rifle-Studsere.
Hvilke maa indrettes 14ten Lødige uberegnet Riflerne, Piibeme maate være 1 1/3
nordske alen Lang, fra Svands-Skruen af til Mundingen saa at med den sikkert kan
træffes paa 400de Skritt; Ellers forsynet med Messing Beslag, i et og alt som
om Gevæhrene udi No 12 er anført, samt med een temmelig tyck Ladstock af Ege
Træe, paa hvis øverste ende, kommer een jem Pfahl, hvorudi maae være een
Skrue, Mæhre i hvilken kugletræckeren vorder indskruet;
Til disse Rifle-Studsere behøves ingen Bajonetter.
Nota til et Skielober-Compagnie udfordres efter forestaaende anfør til 12 Mand
Rifle Skyttere i alt:
1. Rifle Studsere 12 støcker
2. Kugle Træckere 12 støcker
3. Kugle Former 12 støcker
4. Krud Maader af jern 12 støcker
5. Kratzerne 12 støcker
b) Underofficierernes Rifle Studsere, hvortil ej heller behøves Bajonetter bliver i et og alt forfærdiget liigesom Ober-Officierernes, hvis indretning findes andført ved Ober Officiers Armaturen; af disse Rifle Studsere udfordres til 5 Under Officierer per Compagnie.
1. Rifle Studsere 5stycker
2. Kugle Trækkere 5 stycker
3. Kugle Former 5 stycker
4. Krudt Maader af jern 5 stycker
5. Kratzere 5 stk
14. Hirsch Fængere
De ved Skieløbeme nu brugen Hirschfængere der ere med Messing bøyler, Dito
heel-støbte snæglende Haandgreeb og ovenpaa Ziiret med et Løve Hoved, af
Mæssing, paasatt een Tve Egget 1 alen Lang Klinge, befindes alle at være
tienlige uden nogen Forandring. Nota: Til et Schieløber Compagnie udfordres
efter ovenstaaende anfør, nemlig:
1. Til 5 Underofficierer 5 Hirschfængere
2. 12 Rifle Skyttere 12 Hirschfængere
3. 2 Trompettere 2 Hirschfængere
Tilsammen per Compagnie 19
Hirschfængere
De 15 Hirshfængere som befindes ved et hvert Compagnie, ere alle i god Stand,
men i Stæden for den Lige Klinge, var en Krum som en Sabel-Klinge, bædre. Det
kunde virckelig i begivenhed have sin gode nytte, om det hele Compagnie, blev
forsynet med Sabler; thi siden en Skieløber icke haver andet Sidegevehr, end
hans Baionet, er han at ansee som Desarmeeret, naar han er af gevehr, Erfarenhed
har lært, at med Sabelen i Haanden har Trupper giort god Tieneste, og for
Skieløbere kunde det Lættelig indløbe, naar de Vinters Tiid kom anrændende
udi et fientlig Land, og icke var i Stand med Deres Gevehr at Delogere en Fiende
af sine quarteer, men i den Stæd med Sabelen i Haanden kunde erlange den
forønskede fordeel.
Halv Hylstere:
Haver forhen været brugte ved Skieløber - Compagnierne, anskaffet og forfærdiget af Lægs Bønderne til Rifle Skytterne og de gemeene Skieløbere, af Smuurt Læder, men Underofficiereme ere dertil leverede Penge af Hans Maie st Cassa; Som nu disse befindes gandske uduelige til at Conservere Gevæhret, siden baade Snee og Regn alligevel kommer baade inden i Løbet saa og udenpaa, render need til Laasen, hvorved alle ting bliver vaadt og ubrugelig til Skud; Altsaa er det u-omgiaengelig fornøden, naar det allemaadigst beres, at i den Stæd blev anskafet af Lægdeme:
15. Heele Hylstere.
Hvilke maate vorde ansaffede og færdigede af Lægs - Bøndern, udaf Smuurt -
Læder, og det saa lange og viide, at Gevæhret i en hast kan indstickes i
Hylsteren, og bedæcke heele Piiben, Laasen og Kolven, saa og forsynet med en
klaf bag Kolven, som efter indstickelsen overslaaes samme og tilknappes med een
paa siden indsatt Læder-Knap. Iden neederste eller smale ende bliver den ganske
tilsyet om een liden oval Læder-Lap, efter Hylsterens Vidde; altsaa kommer
hverken Snee eller Regn til Gevæhret. I denne heel Hylstree sættes een
Fæstning eller Rem, af samme smuurte Læder, Hvormed Schieløberen kan bære
sitt Gevæhr med comodite over Skulderen; I fornøden tilfælde kan Skieløberen
ogsaa opknæppe den overebemelte Klaf, der tilslutter Hylsteren over Kolven, og
i en hast udtage eller udtræcke Gevehret udaf Hylsteren, uden at være nødt
til at tage den af Skulderen; Derimod er een Halv - Hylster meeget seen baade at
faae op og afløst samt paabunden, saavelsom stucken under gehænget, hvilket
sidste overmaade incommoderer Karlen udi hans Bevægelse. Nota. Til Et
Skieløber - Compagnie udfordres af forestaaende Heel-Hylster:
1. Til 88 Mand Skieløbere
88 Heel-Hylstere
2. 12 Rifleskyttere
12 Heel-Hylstere
3. 5 Under Officierer
5 Heel-Hylstere
Er 105 Heel-Hylstere
Skulle de 2de Trompettere ogsaa forsynes med Gevehr og Bajonet mede videre
dertil hørende, udfordres for dennem foruden det anførte antall, endnu 2de
Heel-Hylstere.
De proponerede Hel Hylstre ansees i et og alt tienligere, end som de Halve Hyls tre. Ligeledes at samme indrettes som beskreven er, undtagen at i Staeden for det Smurt Laeder som vil blive alt for tunge og svære, at saadanne Heel Hylstre, bleve forfærdigede af godt barcket og vel beredet Kalve Skind
16. Krud-Flaske med Rem
Bliver i et og alt indrettede, liige som de nu ved Skieløber Compagnierne i
brug værende, allerneste med denne Forskiæl, at den i Stæden for den forhen
haver hængt over Gevæhret, bliver den nu hængt og baaret over Patron-Taske
Remmen og det foran ved Dito Taske.
Nota: Til et Skieløber Compagnie udfordres af forestaaende Krud Flasker med Remmer
l.Til 88 mand Skieløbere
88 Krud-Flasker
2.Til 12 Rifle-Skyttere
12 Krud-Flasker
3.Til 5 Under Officierer
5 Kxud-Flasker
Er 105 Krud-Flasker
Skulle 2de Trompettere ogsaa for synes med Gevehr og Bajonet med videre, udfordrest for dennem, foruden det anførte antall endnu 2 Krud-Flasker.
Naar et Compagnie udi Krigs
Tiider skulle agere imod en Fiende, bliver en følge at udfordrende, Patroner,
med sine Kugler maatte være forfærdigede og i bereedskap, kan altsaa icke
indsees, hvortil de anlagde Krud-Fladsker, skal tienne, og i saafald kand den
Bekostning til <<disses>> anskaffelse bespares.
Rentzler og Tornøster!
De Rentzler og Tornøster af lodne beredde Kalve-Skind som nu ere i Brug ved
Skieløbeme, ere for een Skieløber ganske utienlige, ved det at naar de hænges
i Skraas bagover Karlens Ryg, Falder derved een til hver Siide, og følgelig
bliver liggendes paa hans Hofter til stor Besvær og Byrde, samt hinder i hans
Det har sin Riktighed, at Rentzler og Tornister, ere for beskrevne aarsage utienlige for Skiiløbere.
renden, især naar det rændes fort Hvorimod til aller naadigst Approbation forestilles, at i deres Stæd maatte vorde anskaffet af Lægderne, Skind Sæcker, der baade ville blive een Skieløber til Stoer Lættelse beqvemmelighed og nytte, samt Lægds-mændene til mindre Bekostning, end de forbenæfnte Lodne Kalve Skinds Rentsler og Tornøster hvilke i det Længste icke haver kundet utholdet længere Tiid end 1 a 2 Aar, hvilke depaa følgende Maade vorder indrettet:
17. Skind Sæcker;
Samme bliver forfærdiget af barcket Smuurt Kalve Skind, uden Haar, Som beholde
sin forrige brun guule Coleur, hvoraf til Sæcken medgaar 2de Skind, hvilke
skiæres i en aflang quadrat; Indvendig imellem samme sættes een deeling af
ubleeget Strie, Ligesaa Lang og Bred som den tilskaarne aflange Skind Qvadrat,
der neden og paa de 2de Siider tilligemed Skindene vorder tilsammensyet, men
oventil i Mundingen indsættes Snøre-Huller hvorigiennem træckes en Stærck
Skind-Rem til at sammenbinde oven til med; Oven over Aabningen kommer et Slag
eller Laag af Dito Skind Noget Spids need ad, hvorpaa insættes 3de Remmer, og
liige needenfore paa Sæcken bliver tilsyet 3de Snælfer eller Spænder, hvorudi
de forbemelte paa Laaget tilsyede 3de Remmer indspændes udi; Paa Sækkens 2de
Siider indsatt af samme slags bruun - guule Skind eller Læder 2de
bærefæstninger eller Remmer, 2de Fingre breed og 1 1/2 alen Lang. Dernæst
bliver indsatt uden paa Sæckens venstre Side 2de Læder Hæmper , nemlig den
eene oven og den anden needen til hvorudi Øxe Skaftet indstickes. Nota: Til Et
Skieløber Compagnie udfordres af indbemeldte Skind Væske: 1. Til de gemeene
Skieløbeme 88 Skindsxcke 2. Rifleskytteme 12 Skindsæcke 3.Trompetteme 2
SkindSæcke Under Officereme 5 SkindSæcke Er 107 SkindSæcke
De proponerede Skin Sæcker, forfærdigede som beskrevne ere, ville være til langt større nytte, og Beqvemmeligere
18. Skie Kiælker:
De nu ved Skieløber Compagnierne befindtlige Skie-
Kiælker, ere alle i god og brugbar Stand, hvorpaa intæt er at forandre; Af
disse SkieKiælker befindes per Compagnie
10 støcker.
Naar de ved Compagniet
befindende 10 Skie Kielcker bleve saaledes indrettede, at derpaa blev
forfærdiget en Kiste af Seigel-dug, med Laas for, i form som de brugelige Felt
Kiærer, dog icke sværere, end samme, af 2de Karle kan befordres, for at
transportere den udfordrende amunition.
Hvortil 2de behoves, og de øfrige til [??] Eragtes Skie Kielkerne fuldkomne
tienlige, og u-midstelige ved en Vinter Compagnie.
Til disse Kielkers treckelse udfordres icke andre Sæhler end trosser.
19. Skie-Kiælcke-Sæhler:
Ere ej endnu formeedelst mangel af Model og Prøve, bleven forfærdiget, men til
sammes
forfærdigelse er leveret af Skieløber- Lægdeme per Compagnie ungefehr 6 Rd 64
sk: Af disse
Skie-Kielke- Sehler bør være per Compagnie =10 støcker.
Messing Trommer med Stocke og Tromme Remmer.
De ved Skieløberne nu udi brug havende 2de Messin Trommer per Compagnie med
behørige Messingbeslagne Tromme Stocke samt Dito Skulder Remmer, der ere
forsynede med blaae og hvide Snorer, er om Vinteren i alle Tilfælde gandske
utienlige, men maatte i den Stæd aller-naadigst godtgiøres.
At trommer ere om Vinteren for Skieløberne u-tienlige, bliver fuldkommelig biifaldet.
20. Trompetter.
Hvoraf per Compagnie behøvedes 2de vilde samme være til stor nytte, ja høres
paa langt længere Distence end Trommen, saa og kan bruges i alle forefallende
Occassioner, saa vel Sommer som Vinter. Følgelig kunde de nu ved Skieløber
Compagnierne havende Messing Trommer, der ere gandske gode vorde indlagde paa
Arsenalet til forvaring.
Ulige beqvemmere og bædre vil det være at i Stæden for Tomboure blev Trompette Blæsere, hvilcke med-større beqvemmelighed ville fremkomme med deris Instrument, end en Tambour med sin Tromme som udi Skie Rendningen hindrer.
21. Øxer og Haand Biiler.
Ved de nu værende gamle Skieløber Compagnier befindes vel 10 støcker per
Compagnie, men naar Folkene i Krigs-Tiider skulde vorde ud-Commanderede og paa
sine Marcher komme til at ligge ude om Natten, i sær om Vinteren til Fields,
var det høyst fornøden at de efter Mandskabets antall havde eendeel Øxer med,
for at forsyne sig med Veed til Varme , samt i Sommer Tiiden at tømre sig
Flaader og Broer for at komme ----- eller liige Vej's over forefallende
Vanddrager, udi Passagen med videre; altsaa var det til meegen Nytte om de endnu
til de havende 10, allemaadigst maatte vorde forsynede med 16 støcker,
tilsammen per Compagnie 26 støcker Øxser (saa de kunde blive 4 mand om een
Øxse) hvoraf den eene halve deel maatte blive Hugge- Øxer, og den anden halve
deel stærke Haand-Biiler.
Det eragtes fuldkommen fornøden, at ved et Skieløber Compagnie, maatte befindes 26 Øxer hvoraf den halve deel Haand Øxer og den anden Halve deel Haand Biiler.
22. Skier med Stave.
Da det befindes: at Skierne med de dertil henhørende Stave icke endnu ere af
een Facon og Lengde og de rudi ogsaa behøves een egalite, saa var det til stor
nytte om de efter Skieløber Vinter-Exercitie Reglementet af 3de July 1762 i et
og alt bleve indrettede, nemlig:
At Lang Skierne som bliver forfærdiget af bedste Furue Tønnor, vorder 4 1/4
norsk alen: Lange, Brettet indberegnet, hvilken længde indeeles i 7 liige Deele
da hullet til Taae - Bandet bliver 4/7 forfra eller 3/7 bagen fra; Skierne
giøres 3de Tommer breede og Brettet foran maae være saa høyt, at det staaer
et godt qvarteer høyt fra Skien naar den ligger paa Sneen og Brættet bag 1 1/2
Tomme høyt; naar Lang - Skien lægges Pladt need paa Marken, maa den staae 4
Tommer fra Sneen paa det Stæd, hvor Skieløberens Hæl kommer at staae, men
derimod maa den være saa myg under Foeden, at naar Karlen med sin Tyngde
Træder derpaa, maa den bucke sig fladt efter Marken; langs mit under LangSkien
giøres 1/8 Tomme dyb Rand, Kaldet Fel, hvilken accurat er 3die Deelen af
Lang-Skiens Bredde.
Den Korte-Skie eller Andoeren, bliver af samme bredde, med Brettet foran,
liigesom Lang-Skien, mens samme bliver ikkuns 3 nordske Alen Lang med Brettet,
underfoeret med Hiorte, Reens eller Elgsdyrs Føttlinger, Ligesom de i
Districtet beqvemmeligst kan faaes. Hullet til Taae-baandet bliver paa mitten af
det Korte-Skie og Træets Tyckelse i samme, saaledes indrettet, at naar Andoeren
Ballancerer ved hullet anlagt, maa den veje fullkommen tilbage.
22. Hvad Skierne betræffer
da bliver det bæst, at enhver Compagnie Chef, proponerer saadanne Skier,
ligesom han finder, at hans Compagnie haver tilvant sig at rende paa fra
ungdommen; Skulle det Meragerske og Holtaalske Skieløber Compagnie blive
paalagde, at rende paa saadanne Skier som det Snaasenske Skieløber Compagnie
der bruger forede Andorer eller Korte Skie, blev disse 2de Compagniers
Skieløbere som nu passerer for anden gandske uduelige og kunde ingen vei komme,
Ligeledes vil det gaae det Snaasenske Compagnie, om det skulle bruge saadanne
Skie som bemelte 2de Compagnier. De der haver tilvennet sig at rende med kort
Andor, befordrer ald sin fart paa Lang Skiet, og det heele legemets tynge hviler
paa det Skie, men ickun med Andoren giver sig fart, ved hielp av Skie-Staven;
Derimod de der haver tilvent sig, at rende paa 2de Slette Skie, giver sig fart
saavel med det ene som det andet Skie, og Legemets Tynge hviler saavel paa den
ene som anden fod. At Skier af qvist Ren Biercke træ icke ere saa sprøe, og
følgelig icke springer saa hastig i støcker, som de der ere giorde af Tenar
Træ, det er en fuldkommen Sandhed, og naar saadanne Biercke Skier bliver strax
de ere giorde vel igiennemtruckne med bagsting, og siden dermed vedligeholdet,
befindes de at være ligesaa glatte at rende paa som de af Tenar Træ. Naar et
Lang-Skie ere 4 allen indbereignet Brettet, og Andoren, med Brettet 3 al: lang,
og 4 1/4 Tomme brede, eragtes de at være de bæste; thi de meget lange Skier,
foraarsager en ellers unødvendig Distance og ere meget Besværlige at Derigere
saa vel i omsvingningen udi Xercitien som igienem Skove; For Folck der skal
forette tieneste er foruden paa Skie en forandren at en liden opbretning bliver
Bag Paa Skiet, for tilbageryckningens Skyld.
I Stæden for at den saakaldede tvette eller Taaebaand haver været af vietræ
og med Skin overtræckt hvilcket icke længe varer, føren vien gaar i Støcker
eragtes Bædre at saadan Tvette, blev af tyckt Stift Læder, 1 1/4 Tomme bred,
Hælbaandet af tyck Smurt Læder, 1 Tomme bred hvorudi paa den ene Side
indsettes en tyk Rem 1/2 t: breed med en Spende, og ligemod paa den anden Siide
en spendselrem 1/2 t: bred for at spende Skiet til Foden. Mit under Andoren at
indfælde et Støcke Skind, ungefehr 1 al: lang, enten of Elsdyrs fætling, men
aller bæst af forette Skin, der haver Stive Buster, hvilket vil befordre gangen
opover Backer mere gesvint end ellers og ere Lige glatte at rende paa.
De Nordenfieldske Skieløbere bruger meget lange Skie-Staver ungefehr 3 al:
lang, thi naar Gevehret er kastet over Skulderen tager de Skie- Staven i begge
Hænder, for des Hastigere at befordre Rendingen.
Den saakaldede Kringle er gemeenlig giort af Val-Bierck med jern Ringbeslagne,
og 1 jernpig 1 al:lang, ligeledes er et Læders Baand øverst i Skie-Staven
hvilcke synes at være saa gode at de icke forlanges bædre,
Nota: Naar enhver
Compagnie-Chef, tager saadan foranstaltning, inden sit anbetroede Compagnie at
paa et hvert Munderings-Lægd, bliver enten af Lægs-Bonden, eller Skieløberen
henlagde et par virkede Skie-Emner som han udsøger af den aller bæste Sort som
kan udfindes, hvilket er hvercken den ene eller den anden til bekostning, og ved
Munderings eftersyn fore-viises til antagelse, den vissiterende Ober eller
Under-offiicer kan et Compagnie med tilstraekkelig gode Skie-Emner, og følgelig
gode Skie blive forsynet. Men derimod skal en eniste Mand være paalagt at
anskaffe Skier for det heele Compagnie er det en fast u-mulighed for et menniske
at overkomme saa mange og gode Skie-Emner som udfordres.
Derpaa haves tilstræckelige exempel Hc:Da Skierne udi aaret 1749 skulle
anlægges for de 2de Compagnier der sorterer under det 3die Trundhiemske
Regimente, fick en Skie-Mager i Selboe den Commision, at forfærdige Skier for
bemeldte 2de Compagnier, men disse Skier vare saaledes at fast ingen Karl kunde
rende paa dem, saa de befindes ved Companierne fast i samme Stand som de bleve
leverede, neml:
Stive, Skiæve, vankantede og qvistefulde, saa Skieløberne haver stedse saavel
ved Hiem-Exercitien, som ved de indfaldende Munstringer været befalet at bruge
sine egne Skie, hvilcket haver været en stor byrde for folckene, det er ellers
icke bleven forsømt saavel med de holte Commisioner, som indgivne Listerat
anmelde disse Skiers beskaffenhed. Hvad Skiernes forfærdigelse angaar, da er
det den mindste sag, at faa Skierne giorde, paa den maade de bør være, udi
Destricterne hvor det er forraad af Skie-Magere,naar man ickun er forsynet med
det fornemste som er gode Skie-Emner,
Skie - Staven!
Som er giort af stærkt Bierke Træe, skal være 2
nordske alen og 2 ½ qvarter Lang, med et Haand-fang og en Krum tyndaktig Kloe
oventil, samt en 4re Tommer i Distance breed Hom-Kringle og en jern-Pigg
nedentil, hvilken HomKringle med 4re Dobbelt drejede Læder Remmer, fæstes
øverst paa Piggen til 2de Læder-Lapper, som ere lagte oven og needen, den
igiennem Piggen slagne Stift, hvilken maa være saa lang at den recker en Tomme
uden for Piggen paa hver Side, paa det at Læder Lappeme, hvor udi Kringlen med
Remmer hæftes, kan have fuldkommen fæstelse. Øverst i Haand-fanget paa
Skie-Staven boeres et Hull, og deri
giennem træckes en Rem af sort Smurt Læder, med 2de Val - Knuder og en Dusk,
hvilken Rem maa være 8te Tommer Lang fra hullet, til Dusken, naar den er
ibundet.
Nota.: Da man haver største møye, at faae de anbefalede Skier med
Stave, af Lægdeme, formedelst Lægs-Bøndemes efterladenhed og modvillighed,
anskaffede til Tienestens fremme, Saa og naar endeligen nogen Skier af een og
anden Lægs - mand bliver forfærdiget, befindes de at være giordte og
forarbejdede af Raadt Træe i største Hast, som desformeedelst ej faar sin
rette Spændsel og Tørre paa Væggen, hvilken nødvendig udfordris og bør
være, hvoraf flyder at de bliver Skiæve og krumme, følgelig (baade udi daglig
Tieneste, men især udi krigs Tiider, da det meeget ankommer paa dets boniter) i
een Hast bliver gandske uduelige; Dette i mueligste maade at see redreseret,
maae Vi herved allerunderdanigst Forestille at veed et hvert
Skieløber-Compagnie maatte blive satt een Skiemager som kunde vaere een i No
staaende Skieløber, der alletiider kunne have liggende i bereedskap, goede og
forsvarlige LangSkier, Andoerer og Stave, og det saa mange som Compagni Cheffen
fandt fornøden og behøvedes til Tienesten ved Compagniet. Skiernes bekostning
kunde paa denne maade vorde udredet, nemlig:
Naar hvert Lægd paa de aarlige 3de infaldende Tinge
udi Skieløber Districterne betalede 16 Rd, som udgiør i 6 aar (der er den
rette Termin) 3rd: Et par Skie med Stav koster for nærværende Tiid 2 Rd 72 sk,
men da det hender sig at ved Samlingen og Munstringer paa Skier, det nogle som
ofteste gaar af, saa bliver af den overskydende Summa, 1 ort eller 24 sk per
Lægd, disse aparte Søndergaaende, deraf anskafede og supplerede. Liigeleedes
Redresseres herved ogsaa den ubilighed som mange Legder liider, ved det at for
et lægd udi een Termin 2 a 3 Par, ja fleere Skier, kan gaae Sønder i
Tienesten, og derimod for de andre ingen
3. Om Læder Tøyet: For Underofficierer, Trompettere, Rifle Skyttere og
Skieløbere.
Gehænger
De ved Skieløberne nu brugende gehænger, der ere med een Livgiord af 3de
Fingers Bredde og en Sverd-Taske hvor igiennem Giorden indtrækkes, forseet med
en oval Messing-Spænde og en Ditto Phal, samt een Bøffel-Læders SmøyStohl
til at hæfte den Løse ende med; Hvilket saaledes maatte forandres.
23. Gehæng
Livgiorden bliver af 2 1/4 Alens Længde, og 1 1/2 Sextendeels bredde;
Sverd-Tasken, som befindes saaledes skaaren og tilsammensyet, at den gaar Løs
paa Livgiorden, maatte mit efter opskiæres, og med bægge Ender vel fast og
stærkt tilsyes til Liv-giorden som paa et andet Hirsch Fænger Gehæng, /: men
kunde det blive ganske heel skaaren,, var det meere varigt :/ og saaledes
apteret, at Hirsch-fængeren eller Bajonetten kunde komme til at sidde lidit paa
skraas;samme Liv-giord,bliver ogsaa forsynet med en Oval Messing Spende og een
Dito Pfahl,samt en Bøffel-Læders Smøy-Stoel. Til et Complet Skieløber
Compagnie udfordres, inclusive de 2 Trompettere, 107 Gehænger.
Man kan icke viide hvorfore Sværdtasken paa Skieløbernes Gehæng, anderledes skulle indrettes, end ved Infanterlet, thi som Sværdtasken nu ere indrettet, ere de til allerstørste besværlighed, thi enten jeg sætter den i en Hirschfænger, Sabel eller Baionet, saa bliver han hengende lige ned, og følgelig maa slænge paa Karlens fod eller Laar naar han med venstre Skie udvænder, Men fornemelig naar Karlen skal rende nedover en Backe, og saa Huger, eller bøjer sig, staar hans Hirschfænger eller Bajonet, bent ned i Sneen, som mangen gange haver foraarsaget fald, derimod naar Sværdtasken blev af lige Facon med Musqveterernes er Livgiorden fuldkommen god, og bør være af den brede
Patron Tasker med Patron Berger af Barket Læder:
Som forhen haver været hængt over gehænget; med 2de LæderHæmper, findes af
erfarenhed at være utienlige,formeedelst at den formeeget betynger Karlens
Hofter, og tillige hindrer ham i hans renden, naar derudi skulle frembringes en
Patron-Stall med 23 a 24 Skarpe-Skud udi, saa det nesten er umuelig at een Karl
dermed kunde udholde 1 Miil Vegs. Derimod vilde det blive een stor Lettelse,
naar Patron-Tasken blev hængt over Skulderen, med en Bandoler eller Patron
Taske Rem, som herefter beskreven; Patron Taskerne kunde til bedre
Beqvemmelighed for Karlen vorde indrettet paa denne Maade:
Ere af lige formening
24. Patron Taske med Patron Berger eller Stall,
af fortinnet Jern-Blick til 23 a 24 Skarpe Skud:
Samme bliver forfærdiget af gott tykt Fett-Læder, saa stor og viid Skaaren,at
der-udi kan rommes een Patron-Stall til 23 a 24 Skarpe Skud; Denne Patron-Stall
bliver forfæerdiget af fortinnet tyckt jern-Blick, og indrettet til 23 a 24
Patroner efter beqvemmeligheden, hvilke saa stærckt tilsammen loddes, at de
icke lættelig lader sig bøye eller bræcke, og kommer i hver af de 2de Rader
12 Stycker, men lader det sig ej giøre, da 11 i første eller yderste Rad, og i
den anden eller inderste Rad til siden 12 Blick- Patroner; Patron-Stallen bliver
ellers i alt noget Krumbøyet saa den kand falde efter Karlens Lænd,
Nota. Til et Skieløber-Compagnie udfordres af ovenbemeltte Patron-Tasker med
Patron-Stall af fortinnet Jern-Blick til 23 a 24 Skarpe Patroner:
1. Til Skieløbeme 88 Patron Tasker.
2. Rifleskytteme 12 Patron Tasker.
3. Under Officieme 5 Patron Tasker
er 105 Patron Tasker
Skulle de 2de Trompettere ogsaa forsynes med Gevehr og Baionett med videre som forhen er anført udfordres foruden det anførte Antall endnu 2 Patron Tasker.
De proponerede
Patron-tasker, med Patron-Beegere, eragtes tienlige paa foreskrevne maade.
25. Bandoleer eller Patron-Taske-Rem.
Samme bliver forfærdiget af godt tykt guult
Bøffel-Læder 2 1/2 norsk Alen Lang, og 1 1/2 Sextendeel breed, som tilhæftes
PatronTasken med 2de Remmer paa hver Ende af Bandoleer Remmen, efter den nu ved
Infanteriet brugelige Maade; Denne Patron-Taske Rem, med sin forbemelte
indrettede Taske, hænges alletiider over Væsten, tilhæftet Bagen til med een
hæfte eller Bag-Sæhle ved gehænget, og paa Skulderen med den paa venstre
Skulder indsyede Klaf, der hjælper at Patron-Tasken icke falder af, eller
Vackler.
Nota. Til et Skieløber Compagnie udfordres af Patron-Taske-Remmer:
l.Til Skieløberne 88 Patron Taske-Remer.
2.Rifleskytterne 12 Patron Taske-Remer.
3.Under Officiererne 5 Patron Taske-Remer.
Er 105 Patron Taske-Remer.
Skulle de 2de Trompettere forsynes med Gevæhr og
Bajonett med videre, som forhen anført, udfordres foruden det anførte antall,
endnu 2 Patron-Taske-Remmer.
.
Findes Bifald at Bandolair
Remen indrettes paa foreskrevne Maade, men Kommer paa Kiolen og bliver
Patron-tasken asteret som, ved infanteriet.
26. Cardon eller Gevehr Rem.
Er forhen brugt baade af RifleSkytterne, Skieløberne og Under Officiererne udaf
guult BøffelLæder, men da samme befindes saa svage at de ej kan udholde een
heel Munderings Termin, formedelst den idelige Brug af een Skieløber om
Sommeren og især af Gevehrets overhængelse over Skulderen om Vinteren; thi
naar de bliver vaade og der efter igien tørre, brister i tue eller og bliver
gandske uduelige; Altsaa var det til Bædre og større Nytte, om allernaadigst
for alle Skieløbeme, Rifle-Skyttere og Under Officierer, - paa een gang i
Stæden maatte anskaffes Gevehr-Remmer, af stærckt og godt Tykt Rydts Læder
saasom samme Læder kand udholde den stærcke Travallie.
Nota. Til et Skieløber-Compagnie udfordres af bemelte Røde Gevehr Remmer.
1. Til Skieløbeme 88 Røde gevehr Remme.
2. Rifle-Skytteme 12 Røde gevehr Remme.
3. Under Officiereme 5 Røde gevehr Remme.
Er 105 stk.
Skulde de 2de Trompetterere forsynes med Gevæhr og Bajonett, med videre som foran er anført, udfordres foruden det anførte antall, endnu 2.
De proponerede
Gedvehr-Remme ere u-lige bædre end de forhen leverede.
Om Munderingenfor Over
Officiererne.
1. Casqvetter:
Disse bliver i et og alt indrettede saaledes som de ere beskrevne for
Under-Officiereme og de gemeene Skieløbere, allermeste med den Forskiæl, at
Pollen og Klaffen paa samme, bliver overtrocken med sort Maskiester; Slauget
underfoeret med sort Flos-Fløyel; Foeret indvendig i Pollen, bliver af mørcke
guul Trille; Midt i Pollen kommer een Dusk af Guld Frynser og foran paa Klaffen
Hans Maiests Vaaben af forgyldt Messing-Blick; hvor Knapper ellers skal være,
bliver samme overtrocken med sort Maschiester, og hvor Hemper fornødiges bliver
de tilhæftede af tykt tilsammen vieret Siilke.
Bifalder disse proponerede Casqvetter for Ober-Officierer.
2. Mantel eller Peltz.
Bliver ogsaa liigeleedes indrettet som Under-Officierernes og gemeene
Skieløberes undtagen, at det røde Klæde bliver af fiin og god Bonitè.
Sløyferne og Litzserne af tykt tilsammen Slynget Cameelgarn,
Reffereres til den forklaring der er giort om de Proponerede Peltzer for de Gemene.
3. Vester der kand bruges som Kioler om Sommeren.
Bliver i alle maader indrettet som Under-Officerernes og de Gemeene
Skieløberes, Allerneste det mørke Blaae og guule Klæde, bliver af fiinere og
bædre Bonite, og Knaphulleme paa Rabatteme, og Opslagene syes med guult,men paa
Væsten med Blaat Kamell-garn; Foderet under Væsten, bliver Citronguul
Schallong; Hægter og Maljer af Mæssing Traae; Forgyldte Flade, store og smaae
Mæssing Knapper, med Hæmper af størrelse som Under-Officieremes og de
Gemeenes.
4. Boxserne
Bliver ligesom Under-Officierernes og de Gemeenes, af mørke Blaat Klæde;
alleneste Boniteter Fiin og god, og foran kommer een julf med 2de smaae Knapper
udi; Linningen bliver af een Haandbreeds bredde, som tilknæppes med 3de Større
Dito forgyldte flade Messing Knapper med Hæmper. Nedenom Knærne kommer
Mørke-Blaae Kameelgarns Knæe Baand, der tilspendes med smaae guule Spender, og
Knap-hullerne bliver syet af Blaat Kameel-garn; Bag i Linningen om Livet, kommer
en breed Staal-Spende, noget efter Linningens bredde, hvormed samme Spendes
enten vid eller trang; Foderet indeni, bliver enten bereed Faare- eller
Giede-Skind; Boxeme bliver ellers skaame vel viide i Skrævet.
5. Sorte Halse-Kluder.
Bliver forfærdiget af taft 2 1/4 Alen Lang, og 1/2 Alen breed,som bindes sammen
2de ganger om Halsen.
Bifaldes.
6. Ordinaire Skoe af Vex- Læder.
Bliver liigeleedes indrettede som Under-Officierernes og de Gemeene
Skieløberes, nemlig: af VexLæder med undersaale af Tykt Engelsk Pundt-Læder,
Runde for Taaen; I Hælen maa icke komme meere end 2de Lapper af Dito Læder,
saa at man desbedre kan staae paa Skierne.
Bliver forferdigede som de
Proponerede Halv Støvler for de Gemene, alleneste at spende-Læder bliver
paasyet for at bruge Spende.
7. Graae Uldne Finger Vanter.
Bliver i et og alt indrettet og forfærdiget som Under-Officierernes og de
Gemeenes, nemlig med Fingere, som indvendig udi Haanden overtræckes med Skind.
Antages.
8. Uldne Mørke-Graae Snee-Socker. Bliver af
Facon med videre, som Under-Officierernes og de Gemeenes alleenest af
Mørke-graat fiint Klæde.
Nota: om Sommeren bruges Fett-Læders Støvler af Ober Officiererne udi
Tienesten. Om Armaturen for Ober Officiereme.
Icke behøves naar
Halv-Støvler anlegges.
9. Rifle Studsere.
De ved det 3de Søndenfieldske Skieløber Compagnier, befintlige Officiers Rifle
Studsere, befindes udi alle tilfælde meeget gode og brugbare, saa de giærne
kand Tiene de øvrige Compagnier i Skieløber Corpset til Model, og føren disse
Rifle Studsere paa en Lang Distance sin Kugle gandske vist, saa man dermed
sickert kan treffe paa en 2 a 300 Skritt.
Dog maae de for Egalitetens Skyld, med de Gemeenes Rifler og Gevæhrer vorde
forsynede med Mæssing beslag i Stæden for det nu derpaa befindtlige jembeslag,
Nota: Under Officierernes Rifle Studzere bliver i et og alt indrettede og
forfærdigede liigesom Ober Officieremes.
Det vil ankomme paa
Dessition hvilke Rifler skulle tiene til Model for Skieløber Corpset, enten de
Syndenfieldske eller Nordenfieldske Ober Officiers Rifler, thi de Rifler som
Ober Officiererne ere forsynede med, befindes ellers gode, saa de icke ønskes
bædre, men for egalite med de gemenes gevehr, maa det vel om samme med messing
beslag blev forsynet.
10. Hirsh Fcenqere.
Bliver i alle Maader forfærdiget som, de af de Søndenfieldske Skieløber
Officierer nu brugende. Om Lædertøyet for Ober Officiererne.
Sabler med Krum Klinge udi, eragtes bædre, for Ober Offiicerene, en Hirschfængere.
11. Gehænger
Bliver i et og alt forfærdiget, som de nu bruges af Skieløber Officiererne
Søndenfields, Undtagen det bliver heelskaaren, og at Hirshfængeren kommer til
at hænge noget lidet paa skraas, liigesom det er proponeret for
Under-Officiererne og de gemeene Skieløbere.
Gehænger som for de gemeene ere proponeret.
12.Patron-Tasker med Dito Stall af Tykt
Fortinnetjern Blick.
Bliver af Facon, som Under-Offlcierernes og de Gemeenes alleeneste noget mindre,
og Patron Bergeren eller Stallen indrettet til 12 Patroner.
Bifaldes.
13. Patron Taske eller BandoljerRemmer.
Bliver indrettet og forfærdiget ligesom Under-Officierernes og de Gemeenes.
Bifaldes.
14. Flinte eller Cordon Remmer.
Bliver liigeleedes i alt forfærdiget som Under-Officerernes og de Gemeene
Skieløberes.
Bifaldes.
Saaledes som oven anført have vi efter bæste
Skiøn og overvejelse fundet for
det bæste, Datum
Agger Gaard paa Hedemarken den 27de Septembr 1771
Niels Leyell, Tolderud, Motzfeldt, Glad.
N. Randulff Kluver
Trundhiem, den 24de July 1772
C. Grønn
(Christian Grønn )
Hvad Cheferne for de Nordenfieldsk 3de Skieløber-Compagnier udi vores Overværende og ovenstaaende i henseende Munderingens og Armaturens Forandring have anførdt, ere efter vores Formeening gandske overendstemmende med den Høykongelige Tienestes beste og til besparelse for Hans Majestets Cassa.
Trondhiem, den 24de July A: 1772
G. v. Krogh H. Bull.
Kilde:
Munderingsforslaget 1772:
Riksarkivet, KG II, serie C, pk.468