Vinter » Exerceer » Reglement

 

 

 

for

 

 

 

 

Skieløberne  i  Norge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kjøbenhavn, 1804

Trykt hos Directeur Johan Frederik Schultz,

Kongelig og Universitets » Bogtrykker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nærværende Udkast til et Vinter » Exerceer » Reglement for Skieløberne i Norge, i Forbindelse med deres Sommer»Exercice, eller Jæger» Reglementet, erholder herved Vor kongelige allerhøieste Approbation.

 

 

          Givet paa Vort Slot Friderichsberg den 10de August 1804.

 

 

Christian  R.

 

 

 

 

Peymann.                                          Dorrien.

 

 

________

  Glöersen.     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udkast til et Vinter»Exerceer»Reglement for Skieløberne i Norge, i Forbindelse med deres Sommer»Exercice, eller Jæger»Reglementet.

 

 

 

I n d l e d n i n g .

 

Da Skieløbernes fornemste Tieneste i Krigs » Tilfælde bliver:

a)     Hastig og i nogenledes Orden at kunne bevæge sig fra et Sted til et andet.

b)    At udspeide Fienden, dens Stillinger og Foretagender.

c)     Igiennem de nærmeste og for andre Trupper ved Vintertid utilgiengelige Steder, i en hast at kunne bringe Ordres fra et Sted til et andet, eller at indhente Efterretning om et eller andet.

d)    Ved en Fiendtlig Colonnes Marsch at forurolige og opholde Samme.

e)     Og at kunne anbringe sikkre Skud med Fordeel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saa ere de i Følge heraf det samme om Vinteren paa Skie, som om Sommeren til Fods, nemlig Jægere, hvorfor deres Exercice til begge Aarets Tider bør være saa eensformig som muelig; naar de da om Sommeren ere godt inddrevne, saa hører der intet videre til om Vinteren, end blot i alleslags Terrain godt at kunde hielpe sig frem paa Skiene, og derved at anvende det, som om Sommeren er lært.

Ved de fastsatte faae Exerceerdage om Vinteren, bliver Skieløbningen, som i visse Districter meget efterlades ved det unge Mandskab, den Øvelse, som i Besynderlighed maae drives, hvorved anførte Evolutioner tillige kan anvendes; hvorimod al Parade » Exercice, ihvorvel den ikke bortfalder, dog i denne korte Tid kun lidet maa øves, de den ikkun ved enkelte Leiligheder bruges, og bliver som mindst nødvendig at ansee.

I n d h o l d .

 

Indledning, som indeholder hensigten med Skieløbernes Tieneste i Krigs » Tilfælde.

 

Første Capitel.

            Om Recrutternes Dannelse                                      Side     1

            Om Posituren                                                             ”          2

            Om Retningen                                                            ”          3

            Om Vendingerne                                                        ”          4

            Om Marchen                                                              ”          5

            Om Marchen med høire eller venstre om                ”          9

            Om Trækningen til høire eller venstre                     ”          10

            Om Svingningerne                                                     ”          11

            Om Rodeformeringen                                                ”          14

            Om at slutte an til høire eller venstre                       ”          15

            Hvorledes Folkene trækkes ud fra hinanden med

                        Armløs                                                            ”          16

            Hvorledes Skieløberne bør hilse                               ”          19

 

Andet Capitel.

            Hvorledes Riflen skal bæres                                    ”          19

            Om Grebene med Riflen                                           ”          20

            Hvorledes Skieløberne bør hilse forbigaaende

                        Officerer paa Skie med Riflen                      ”          24

            Om Chargerings » Grebene                                      ”          24

            Om Chargeringen paa Stedet                                    ”          25

            Om Chargeringen i Advanceringen                           ”          26

            Om Chargeringen i Retireringen                              ”          27

            Om de forskiellige Maader at avancere paa, og

                        hvorledes Fyringen dermed forbindes          ”          28

            Om de forskiellige Maader at retirere paa, og

hvorledes Fyringen dermed forbindes          ”          29

                        Anmærkninger ved Chargeringen og Afbrydningen            31

                        Om Flankeringen                                                       ”          32

                        Om Patrouilleringen                                                   ”          34

                        Om at bedømme Distancen                                       ”          35

           

            Tredie Capitel.

                        Hvorledes et Compagnie paa Skie rangeres og

                                    Formeringen                                                   ”          36

                        Om et Compagnies Af» og Opmarch                        ”          39

 

            Fierde Capitel.

                        Om Marchen og Svingningerne, naar et Com»

                                    Pagnie marcherer til Parade                          ”          44

 

            Femte Capitel.

                        Om Chargeringen med et Compagnie                      ”          47

                        Om Chargeringen paa Stedet                                    ”          47

                        Om Chargeringen i Avanceringen                            ”          49

                        Om Chargeringen i Retireringen                              ”          49

 

            Siette Capitel.

                        Om Depløieringen                                                      ”          49

 

            Syvende Capitel.

                        Om Colonneformeringen til Midten med Roder      ”          53

 

            Ottende Capitel.

                        Om Marchen med et Compagnie Skieløbere i

                                    Almindelighed                                                ”          56

 

            Niende Capitel.

                        Hvorledes man cotoierer Fienden                             ”          57

 

            Tiende Capitel.

                        Om Signalerne paa Halvmaanen                              ”          59

 

            Ellevte Capitel.

                        Om Officerernes Salutering                                      ”          60

 

            Tolvte Capitel.

                        Om Under » Officerernes Greb med Riflen             ”          60

 

            Trettende Capitel.

                        Hvorledes en Bataillon formeres                              ”          61

 

 

 

 

 

F ø r s t e    K a p i t e l .

 

§. 1.

Om Recrutternes første Dannelse.

 

Naar en nyeskreven Skieløber, ved en duelig Underofficeer bliver underviist i alt hvad der hører til hans Paaklædning og Munderings » Sagers Reenholdelse, samt har lært at kiende alle de Dele, hvoraf hans Rifle bestaaer; hvorledes disse tages fra hinanden og igien tilsammensættes, uden at beskadiges, bliver ham viist, hvorledes han skal paasætte sine Skie, saaledes: at Næver, Taaevidier og Hælbaand passe efter Fødderne, samt at tiærebage og brette sine Skie, som og at vide, hvorledes han i Fieldene og i vild Mark skal kunne hielpe sig, naar enten hans Skie maatte brækkes, eller og at han paa anden Maade maatte have Uheld med disse.

            I alt dette undervises Rekrutten imellem Exerceer » Timerne og forinden han herom fuldkommen er underrettet, hvorom saavel Kompagnie » Chefen, som de øvrige Kompagnie » Officerer bør forvisse sig, bliver han ei regnet blant de Øvedes Tal.

 

§. 2.

Rekrutterne maae ved første indfaldende Skieføre møde visse Dage paa et beqvemt Sted, som af Kompagniet bestemmes, for at øves paa Skie i Exercicen. Til dette Exerceer » Møde kan ogsaa de hentrækkes, som Modtvillig eller formedelst ubetydelige Aarsager have forsømt de for Kompagniet bestemte Samlings»Tider; som ogsaa de, der endnu ei vare saa øvede, at de kunde indtræde i Kompagniet; disse Øvelser foretages alletider førend Kompagnie»Samlingen indtræffer.

 

§. 3.

Om Posituren.

Til at staae rigtigt og godt paa Skie udfordres: at Fødderne maa staae lige paa Skierne, saaledes at imellem disse bliver 4 Tommer fra Kant til Kant, eller 8 Tommer imellem Hælene, saavelsom Taaespidserne. Knæerne trykkes tilbage, Overlivet strækkes ud af Hofterne, hvorved Underlivet indtrækkes, Skuldrene synkes ned og trækkes tilbage, paa det Brystet kan komme frem; begge Arme hænge utvungne lige ned tet ved Livet, hænderne flade til Laarene, og saa meget tilbage, at Pegefingeren er lige med Buxesømmen, Hovedet holdes lige op, ikkun saa meget dreiet, at det venstre Øie staaer lige med Vesteknapperne.

Naar paa Commando skal sees til Høire eller Venstre, da dreies Hovedet, uden at helde til nogen af Siderne, kun saa meget, at Karlen ligesom skieler hen til Sidemanden; sees til Venstre, da kommer det høire Øie at staae i Linie med Vesteknapperne. Skiestaven sættes perpendiculair i Sneen, skraaes ud og 12 Tommer fra høire Taaebaand.

Posituren efter forestaaende Regler maa vel paasees, men ei overdrives, saa den udarter til Stivhed, hvilket for en Skieløber, der ved en utvungen Legemsførelse ene og allene kan bringe det noget vidt i Skieløbningen, vilde være meget upassende.

 

§. 4.

En uafbrudt Opmærksomhed under Exercicen anbefales  de nyeskrevne paa det strængeste. De tilholdes imellem alle Vendinger. Greb og Marscher, at staae ubevægelig stille og aldrig røre noget Ledemod. Uden efter Befaling, elle naar Nødvendigheden udkræver det.

 

§. 5.

Om Retningen

For at kunne bibringe de Nyeskrevne Reglerne for Retningen, maa flere trækkes sammen, stillet med 1 Alens Distance fra hinanden; og maae de da lære at bringe begge Skuldre i den givne Retnings » Linie. Hovedet maa hverken stikkes frem eller hælde bagover; enhver maa ikkun see sin Sidemands Bryst, eller i det høieste et Skimt af den anden Mands; den venstre Arm maa hænge lige ned tæt ved Livet, og den høire Haand, som, saa længe en Retning varer, maa blive ved Staven, omfatter Samme fuldt, Haanden lige høit med Albuen.

For at vænne Folkene til en hastig Retning, maa ofte tages Een eller Flere, enten ud af Midten, eller fra en af Fløiene, og stille dem i en nye Linie. Efter disse maa da de øvrige rette sig, saa hastig som mueligt, i det enhver, ved enten at rykke frem eller træde tilbage, strax søger at bringe sine Skuldre i lige Linie med Sidemandens.

Den Kommanderende vælger sig alletider en Punkt, hvorefter han retter.

 

§. 6.

Om Vendingerne.

Alle Vendinger skee paa Ordet og med mueligste Hurtighed.

Høire » om !

Skiestaven løftes, Andoren kastes om med det høire Been og sættes skraae ud til høire, saaledes; at den underste Deel af Andorbrætten staaer i Allignements » Linien, ladende derhos Kroppens tyngde følge med og blive hvilende paa høire Fod; derefter dreies Lang » Skien med den venstre Fod, uden at flyttes af Stedet ¼ Vending til høire. Eller langs Front » Linien, hvorved Kroppens Tyngde falder paa denne, medens Andoren sættes ved Siden af Samme, uden at klapre med Skiestaven, saaledes som førend Vendingen

Venstre » om !

Vendingen giøres paa foreskrevne Maade til venstre.

Om » kring !

Den høire Fod bringes ligefrem og med udstrakt Knæ i Høiden, hvorefter den, saavelsom Kroppen, dreies høire omkring, saaledes at Andorene falder omvendt ned ved Siden af Lang » Skiet, Fødderne  lige med hinanden, hvorved Skiestaven løftes og sættes imellem Skiene. Langskiet løftes derefter og dreies med venstre Ankel onkring høire Hæl, indtil det kommer ved Siden af Andoren, og Skiestaven sættes igien paa sit Sted.

Som en almindelig Regel fastsættes, at ved alle Vendinger, som og i Marschen, maa Kroppens Tyngste stedse følge med og hvile paa den Skie, som sidst bevæges.

Vendingerne kan formedelst Plads Skyld, ikke finde Sted ved Skieløberne, forinden de ere trukne udaf hinanden.

 

§. 7.

Om Marschen.

Til Marschen paa Skie udfordres vel en bestemt Cadence, men ikke at Kroppen holdes i Ligevægt; Overlivet maa tvertimod for hvert Fremskud med Langskiet falde fremover, for derved, og ved Hielp af Skiestaven, som paa een Tid med venstre Fod flyttes frem, at give Skiet den bedste Fart; og hver Gang med Andoren trædes frem, reises Kroppen perpendiculair, da det fornemmelig er Kroppens vaiende Bevægelse, der giør at Skiene glide længere frem, end et ordinair Skridt, og dernæst den Force, som ved Skiestaven maa gives og ved at spænde i med Andoren, som til saadan Hensigt er bedst (der hvor Foring er brugelig), naar den er foret med Kobbe eller Purkeskind; men i Mangel deraf, med Els» eller Rehns»Fedtlinger, eller ogsaa med Hestebendler.

I de Egne, hvor Foring ei er brugelig, bliver det tilladt, at bruge Skiene uforede.

Da Marschens Hastighed allene dependerer af Føret, saa kan i henseende til Skridtenes Antal intet bestemmes.

Naar i Marschen commanderes:  Holdt ! letter Karlen sig paa Langskiet og lader Kroppes hele Tyngde falde over paa høire Fod eller Andoren, da dette, tilligemed Stavens Tiltrykning standser Farten, bliver staaende stille, indtil der commanderes:

Ret » Eder !

hvorpaa alle de, som staae enten for langt frem eller tilbage, saa hastig som mueligt, retter sig over den Sidemands Bryst, hvorefter Retningen skeer.

De som maatte have tabt Posituren, søge ved denne Leilighed igien at komme i den foreskrevne Stilling.

I øvrigt maa nøie overholdes, at Folkene ved Retningen enten rykke frem eller tilbage, og at de, saavel da, som i Marschen, have den befalede Alens Distance imellem hinanden.

Naar der rettes, maa enhver bie til Touren kommer til ham, eller indtil Sidemanden er rettet, da en utidig Rykning frem eller tilbage sinker Retningen.

Naar Rekrutten har den fornødne Øvelse i første Marsch, begynder man at lære ham den anden.

Skal paa Stedet, i samme antrædes, da commanderes:

Marsch ! Marsch !

Er man derimod allerede i Parade » Marsch, da commanderes ikkun eengang:

Marsch !

I begge Tilfælde falde Mandskabet i en hurtigere Fart.

Saavel heri, som om der flere Gange skulde blive commanderet, eller givet Signal til hurtigere Rend, bliver det ikke allene tilladt, men ogsaa paaseet, at den venstre Arm gaaer løs ved Siden,  hvad enten Riflen bæres i Haanden eller ikke.

Er geværet eller Riflen hængt over Skulderen, og der skal rendes hurtig, da bruges begge Hænder ved Staven, for at formere Farten, hvorfor ogsaa, som en Regel foreskrives, at saasnart der bliver commanderet eller givet Signal til hurtigere Rend, end anden Marsch, da hænges strax Geværet over den høire Skulder, saaledes, at Mundingen vender op og kolben nedad, og Skiestaven fattes med begge Hænder.

Naar Rekrutten saaledes er vel øvet i at gaae og rende paa Sletten, læres han at gaae op og glide nedad Bakker, hvilket skeer paa følgende Maade: 

O p a d.         Er Bakken eller Bierget ikke alt for steil, da gaaes aldrig ligetil, men i en Sik Sak, hvorved Skiene og Staven føres som paa Sletten.

                      Er Bakken derimod saa steil, at denne Maade ikke er anvendelig, da sættes Skiene tvers for Bakken eller Bierget; det eene Been flyttes da opad, saa langt som mueligt, og det andet trækkes til, imidlertid stødes ved hver Flytning med Skiestaven, som ved denne Leilighed, naar mueligt, maa holdes med begge Hænder. Er en saadan Bakke tillige haard eller glat, følgelig slemmere paa Skie at komme opad, end naar den er fuldkommen sneelagt og løs, da maae Folkene læres til at hielpe sig, ved at sætte Skiene paa Kant imod Bakken og lægge Hælene til Jorden udenfor Skien.

                      Naar der i en Bakke træffes, enten at der er for lidet Snee, eller og Sneen saa haard sammensøget, at den kunde bære Karlen, eller Skare»Snee, og man i en hast vilde op, da var det bedst, at lade Skiene tage af, og Karlen enten bære dem paa Skulderen, Andoren stukket ind i Langskien, eller ogsaa, naar der var langt at gaae opad, da at lade Karlen fastbinde Remmen af skiestaven i den lille Læderhæmpe, som bør findes i Langskie»Bretten, og saaledes, ved at stikke Andoren ind i Langskien, ved Skiestaven at trække dm efter sig.

N e d a d.       Dersom en nyeskreven Skieløber skulde være aldeles uvant i Skieløbningen, saa begyndes med ham paa fladløbende Bakker, hvorved han vises at staae lige paa Skiene med begge Fødder, det er at sige: ikke ind» og ikke ud»værts, Knæerne lidt bøiede, og Kroppen vel forover, Staven holdes langs ud lige bag for Andoren, hvorved Skiene paa bedste Maade styres.

                               Derefter føres han paa brattere og tilsidst paa ganske steile Bakker, hvorved han nøie vises og instrueres om følgende i saa Fald nyttige Regler. For at formindske Farten paa en brat Bakke, maa Karlen læres at sætte begge Hælene ud over Skiene, ind til Beens, hvilket kaldes at Hæle; skulde dette hielpemiddel endnu ikke være tilstrækkelig paa Bakken, hvor enten megen haard Skare» eller Iis» Svuld kunde indtræffe, da sættes endydermere Skiestaven imellem Benene, og Karlen, siddende paa hu, rider paa sin Stav, støttende begge Albuer paa Knæerne, og holder Hænderne opunder Staven, hvorved faaes mere Magt til at lægge Kringlen saalledes til Jorden, at han derved standser Farten, og kan bedre styre Skiene; ligesom det ogsaa hielper meget til, at Skiene i en Bakke ikke glide saa stærkt, heller ikke saa aabne sig for meget fra hinanden, naar Karlen i rendningen vænnes til at bøie Tæerne opad.

                               Ligeledes maa Rekrutten i Glidningen vænnes til at staae paa en Skie allene; thi uden det, kan han ikke paa Bakker, begroet med Skov, kastesig imellem Træerne fra en Side til en Anden.

 

§. 8.

Om Marschen med høire» eller venstre» om.

 

Denne Slags Marsch kan ved Skieløberne ei udføres, forinden de ere trukne udaf hinanden; men da er den og den meest nyttige og anvendelige. Naar Mandskabet er udaf hinanden trukket, og der commanderes:

Høire » om !

Da giøres Vendingen efter §. 6; og paa:

Marsch !

træder alt an tillige; det andet Geled seer og retter sig nøie efter første, og passer nøie paa, at den ved Vendingen havte Distance ikke tabes, Paa:

Holdt !

staae alle, og ingen rykker frem, om han end skulde have tabt sin Distance.

Naar Veien, hvorpaa bliver marscheret, ikke skulde være bred nok, da commanderes :

Slut Gelederne !

hvorpaa andet Geled trækker sig til første paa en Alens Distance fra Arm til Arm, og bliver uforstyrret i Marschen. Paa:

Aabner Gelederne !

Trækker andet Geled sig igien ud paa sin første Distance.

 

§. 9.

Om Trækningen til høire eller venstre.

Skal fra Stedet af trækkes til høire, da commanderes langsomt:

Træk til høire !

Paa Ordet: høire ! giør Mandskabet ⅛ Vending til høire, og paa:

Marsch !

træde alle, som sædvanlig, an med den venstre Fod, og marchere i den Direction, som Skiene vende, og maa derved nøie paaholdes, at den venstre Fløi ikke kommer for langt frem, men maa paa: Holdt !  eller naar commanderes: Ligeud ! have den samme Front»Linie, som førend Trækningen begyndte.

Skal derimod trækkes til venstre, da commanderes:

Træk til venstre !

Folkene giøre ⅛ vending til venstre, og kaste ligeledes Øinene did; i øvrigt iagttages omvendt, det som om Trækningen til høire er sagt.

Skal i Marschen trækkes, da bortfalder Commando»Ordet: Marsch ! og Folkene giøre paa paa Commandoet:

Træk til høire (venstre) !

Som meget kort bliver udtalt, Vendingen i Marschen.

 

§. 10.

Om Svingningerne.

Skal fra Stedet svinges, da commanderes:

Med Trups ! høire  sving !

Paa ordet: sving ! som meget kort udtales, giøre Mandskabet ⅛ Vending til høire, og bliver staaende, indtil der commanderes:

Marsch ! Marsch !

hvorpaa de strax løbe op ved Siden af hinanden, seende til den staaende Fløimand, som imidlertid giør atter ⅛ Vending til høire, og efter hvilken alle, efter Opløbningen rette sig.

Skal der svinges til venstre, da giøre Folkene paa Ordet: venstre sving ! ⅛ Vending til venstre, og rette sig derefter ligeledes til venstre.

Naar Folkene kan marschere og svinge godt udi et Geled, stikker man dem i to, som staae en Alen over en Skielængde fra hinanden, og da giør det andet Geled alletider paa Commando»Ordet: sving ! modsat ⅛ Vending, for desto lettere at kunde løbe op, og saaledes       f. Ex., naar der commanderes:

Høire sving !

Giør første Geled, som før er sagt, ⅛ Vending til høire, men andet Geled giør en saadan Vending til Venstre; ligeledes naar der skal svinges til venstre, giør første Geled ⅛ Vending til venstre, og andet Geled ⅛ Vending til høire.

Skal der med Truppen i Marschen svinges til høire, da commanderes:

Høire sving !

Som meget langsomt udtales, og paa:

Marsch !

Som ikke commanderes forinden Truppen skal svinge, giør første Geled ⅛ Vending til høire, og andet Geled ligesaa til venstre; Folkene løbe op til venstre paa den befalede Alens Distance fra hverandre. Naar Opløbningen er forbi, commanderes:

Ret  Eder  !

Hele Truppen retter sig til den staaende Fløi, og staaer derefter ubevægelig stille.

Vil man lade svinge til venstre, da skeer dette paa samme Maade omvendt.

Naar ikkun commanderes: Ret  Eder ! skeer det altid til høire, skal derimod rettes til venstre, commanderes

Til venstre  Ret  Eder !

paa hvilke Ord (som meget kort udtales) Hovederne dreies om til venstre; efter fulendt Retning dreies Hovederne paa Commando:

See til høire !

igien til høire.

Marscheres med høire eller venstre om, og man vil lade svinge, da commanderes:

Første Rode ! høire (venstre) om sving !

Paa Ordet: Sving ! dreier sig den første Rode ¼ Vending til høire eller venstre, og gaaer siden, uden videre Commando, ligeud, de øvrige følge alle den første, og enhver af dem svinger paa samme Sted, hvor den første har svinget.

Skal fra Stedet af paa ovenanførte Maade svinges, da bliver, efterat Vendingen er giort og derpaa given Varsel, høire eller venstre om sving, enten commanderet:

Marsch !

eller:

Marsch ! Marsch !

alt eftersom man vil lade antræde i første eller anden Marsch.

Paa høire eller venstre om sving, giør dn Mand af Fløiroden, om hvilken Svingningen skal skee, enten høire eller venstre om sving, og den anden af samme Rode, eller Kammeraten, løber op til Siden af ham, enten det saa er fra Stedet eller i Marschen.

 

§. 11.

Om Rodeformeringen.

Naar en Trup i Marsch støder paa en Defilee eller Broe, hvor, uagtet Marken er snelagt, Vandet under Samme er aabent, og man paa en Marsch, sluttet, vilde passere Samme, da formeres Roderne paa følgende Maade:

Er til høire afmarscheret, og Roderne altsaa skal formeres til høire, saa commanderes:

Til høire formeer Roderne !

Den høire Fløimand af første Geled bliver ved at gaae ligeud i forrige Marsch; Fløimanden i andet Geled trækker sig ud til høire Side, og rykker saa langt frem, at han kommer ved Siden af den i Første, med en Alens Distance fra dennes høire Arm, og retter sig efter ham.

Alle de øvrige giøre ⅛ Vending til høire, og sætte sig paa samme Maade ved Trækninger bag Fløimændene eller deris høire Sidemænd.

Naar der skal opmarscheres, commanderes:

Til venstre formeer Trups !

Fløimanden af første Geled vedbliver atter at gaae lige frem, den anden Mand render op paa hans venstre Side paa en Alens Distance, og retter sig. Paa samme Maade rykke de øvrige af første Geled op, indtil de alle igien ere i Linie og rettede med høire Fløi; den høire Fløimand af andet Geled standser lidt, indtil han igien kan komme bag Formanden, og de øvrigeaf andet Geled rende hurtig op og sætte sig paa den befalede Distance bag deres Formænd, hvorefter Marschen fortsættes, indtil der commanderes:

Holdt !

Til venstre ! formeer Roderne !

Den venstre Fløimand i første Geled gaaer ligeud; den i andet Geled trækker sig ud til venstre og sætter sig paa sin Formands høire Side, paa en Alen og en Skielængdes Distance, de øvrige giøre alle ⅛ Vending til venstre, og sætte sig paa samme Maade bag hinanden, som før er sagt, til høire.

Skal igien opmarscheres, da rende Folkene paa Commando:

Til høire ! Formeer Trups !

paa samme Maade op til høire, som det forhen er foreskrevet skulde skee til venstre; hvorved mærkes: at de først løbe op, tage Distance, see og rette sig til venstre, men saasnart enhver er rettet, kaster han, uden videre Commando, Øinene til høire.

 

§. 12.

Om at slutte an til høire eller venstre.

Vil man paa den havende, eller antagne, Linie lade rykke over til en af Siderne, da commanderes:

Til høire (venstre) slut !

Marsch ! Marsch !

Den høire Skie eller Andoren sættes et lidet Skridt ud til høire Side, og den venstre trækkes hurtig efter.

Ved at slutte an til venstre finder det modsatte Sted. I begge Tilfælde giør Fløimanden ikkun korte Skridt. Paa:

Holdt !

staaer Fløiroden stille, og de øvrige Roder saasnart enhver af dem har sin rigtige Distance igien fra Sidemanden.

Naar der sluttes an til venstre, kaster Mandskabet paa Ordet: slut! Øinene til venstre. Naar efter Slutningen bliver rettet, da skeer det fra den høire Fløi af, hvorhen er bleven ansluttet.

 

§. 13.

Hvorledes Folkene trækkes ud fra hinanden med Armløs.

Skal fra Midten aabnes, da commanderes blot:

Armløs !

Den mellemste Rode af Truppen bliver staaende, de øvrige aabne sig til høire og venstre paa tvende Skielænders Distance, de som staae nærmest ved Midten, ved at slutte over til høire og venstre; men de paa Fløiene rende hurtigt med venstre og høire om; de Udrykkende see og rette sig, i det de rende ud til Siderne, efter den Rode, som bliver staaende, men see igien til høire, saasnart de have aabnet sig; det andet Geled træder saa meget til høire af Fløimanden, at de kan oversee Egnen forbi hans høire Side.

Commanderes:

Høire Armløs !

bliver den venstre Fløimand staaende, og paa:

Venstre Armløs !

staaer høire Fløimand stille, undtagen naar der efter høire eller venstre Armløs (som ved Depløieringen bruges) commanderes:

Marsch ! Marsch !

da følger den staaende Fløimand med ved Overrykningen, og bliver ved paa den behørige Distance at følge, indtil der commanderes:

Holdt !

Naar Folkene paa Stedet saaledes ere aabnede, bliver de staaende, indtil der gives Signal til avancering, Retirering, eller andet.

Vil man indtage et heelt Terrain, da maa Trupførerne bedømme, fra hvilken Rode Aabningen skal skee, og underrette Samme herom; iligemaade maa det tilkiendegives Folkene, om større Mellemrum imellem Roderne agtes fornødent.

De to Mand, som udgiøre en Rode, blive bestandig tilsammen, da de ved Skydningen skal understøtte hinanden.

Det bliver, især i alvorlige Tilfælde, Folkene tilladt, at vælge deres Rodekammerater, baade fordi de bedre kiende hinanden, saa og fordi de staae hinanden bedre og trofastere bi.

Paa en nøiagtig retning sees ikke; men Linie maa dog nogenledes holdes, naar Egnens Beskaffenhed tillader det.

I Marschen holde Folkene sig, naar det ei anderledes befales, til den Rode, som ved Aabningen stod stille.

Fodslag holdes ikke, og enhver bær nu sin Rifle som det maatte falde ham beqvemmest og lettest.

Skal der trækkes, da skeer det paa samme Maade, som ved en sluttet Trup.

Svingningen skeer paa følgende Signaler: Til den Fløi , som skal staae still, blæses: Holdt ! og til den, som enten skal trække sig frem eller tilbage, blæses efter Omstændighederne: Avanceer eller Retireer; i første Fald giør første Geleds Fløimand af den Fløi, hvortil Holdt blæses, hvad enten det saa er den høire eller venstre ¼ Vending udad, og andet Geleds Fløimand sætter sig bag ham; i andet Fald giør første Geleds Fløimand ¼ Vending indad, andet Geleds Fløimand sætter sig atter bag ham; i begge Tilfælde løbe de øvrige saa hurtig op, Rode for Rode, som muelig, i den befalede Distance, paa samme Maade, som muelig, i den befalede Distance, paa samme Maade, som i §. 11 er sagt om Trups»Formeringen.

Skulde det hænde, at en Commanderende ikke fandt ¼ Svingning nødvendig eller gavnlig,da kan han blot lade de to eller tre første Roder af den Fløi, som skal staae, forandre Fronten i den Direction, som han vil have Linien, i hvilken da de øvrige Roder hurtigt løbe op, paa de dertil givne Signaler, og er herved fornemmelig at iagttage: at Folkene, i det de rende op, ikke kommer for langt frem, men at de ved Opløbningen giør Holdt med det andet Geled og siden rette sig fremad, og gaae en Fløi tilbage, da gaae de Opløbende første geled forbi, og giør først Holdt, naar de naae det andet; Retningen skeer altid  efter den staaende Fløi. Marscheres med Armløs, og der gives Signal til Holdt, da ere Folkene ikke forbundne til, strax at blive staaende paa Stedet; de tilvænnes tvertimod at søge den første den bedste i Nærheden værende Gienstand, f. Ex. et Træe, et Giærde, en Steen, en Muur, et Huus a., bag hvilke de kan skiule sig; det kommer da ikke saa nøie an paa, for at opnaae denne Hensigt, enten de rykke nogle Skridt længere frem eller gaae tilbage.

Naar i Retiraden giøres Holdt, da skiule Folkene sig paa foreskrevne Maade, med Front mod Fienden.

 

§. 14.

Hvorledes Skieløberne bør hilse.

Er han uden Gevær, men har Patrontaske paa, da gaaer han blot enhver Officeer med god anstand forbi og seer ham derved stivt i Øinene: har han derimod ingen Taske paa, da lægger han, i det han nærmer sig Officeren paa to a tre Skielængder, den venstre Haand paa Kasketten, saaledes, at Tommel» og Pegefingeren omfatte Samme over Øiet, med Haanden horizontal, og Albuen i lige Høide med Haanden, uden at bøie Hovedet.        

             

A n d e t   K a p i t e l .

 

§. 15.

Hvorledes Riflen skal bæres.

Rifles bæres, saalænge som Karlen staaer paa Stedet, i den høire Haand saaledes; at Tommelfingereren ligger øverst paa Bøilen, Pegefingeren nedentil indslutter den, og de øvrige tre Fingre ligge under Hanen, uden at berøre den. Riflen bæres lige op og ned med næsten udstrakt Arm og trykkes fast til Buxesømmen, ligesom om Sommeren, da Skieløberen, saalænge han staer paa Stedet, ei behøver sin Stav, men sætter den fra sig ½ Alen skraaes ud til høire Side.

Naar derimod i Marschen Karlen skal bruge sin Stav, bæres Riflen en Parade  i den venstre Haand, saaledes: at den venstre Haand omfatter Samme med fuld Haand, imellem det nederste og mellemste Blik, hvorved den vil komme til at hænge i en skraa Stilling, Armen bliver udstrakt og utvungen til Livet.

Under Chargeringen og ved alle Evolutioner bærer Karlen sin Riffel, enten, som før er sagt, i den venstre Haand elle Arm, eller ogsaa, naar han skal hurtig afsted, hængt over den høire Skulder, Mundingen og Kolben nedad, hvorved han kan komme til at bruge den venstre Haand tilligemed Staven, for at formere Farten.

Overhovedet er det ved saadanne Leiligheder Karlen tilladt at bære sin Riffel paa den Maade, som falder ham lettest og beqvemmest.

 

§. 16.

Om Grebene med Riflen.

No. 1. Til Gevær !

Karlen træder an, Riflen fuldt omfattet med den venstre Haand og sat paa den venstre Skie, Kolben til Taaespidsen og  Løbet indad, hvorved den venstre Arm utvungen udtrækkes; den høire Haand til Staven, som holdes ½ Alen skraaes forud.

Skal Rifles eftersees, saa sætter Karlen Skiestaven fast i Sneen, løfter Riflen saa høit med den venstre Haand, og dreier Samme saa meget derved, at Laasen, kommer til at vende udad og kommer til at staae midt for gehænget; hvorefter den igien falder til Siden, og Riflen leveres med udstrakt Arm til  den Visiterende.

Naar Riflen er efterseet, fattes den igien paa samme Maade, som den blev leveret; Fængpanden lukkes med den høire Haand, Riflen sættes, som den før stod, paa Langskiet, og den høire Haand fater Staven.

No. 2.  I  Armen !

Paa Ordet: I, slipper Karlen Skiestaven, og paa Ordet: Armen, løftes Riflen med venstre Hand og bringes tet ved Livet over til høire Side, fattes der med høire Haand og lægges saaledes, som i §. 15 er foreskrevet den skal bæres, naar Karlen staaer paa Stedet.

 

No. 3. Presenteer Geværet !

3 Tempo.

1)     Riflen løftes lidt med den høire Haand og stødes tre Fingersbred ud fra Skulderen, den venstre Haand omfatter med et rask Slag det sidste Mytterken, hvorved den venstre Arm i lige Linie ligger tvers over Livet. Den venstre Skulder maa ikke komme frem, og Riflen staaer perpendiculair.

2)     Ved et Stød af den høire Haand bliver Riflen tet over Livet hurtig bragt op til Ansigtet, hvorved den venstre Haand glider saa meget ned, at Lillefingeren kommer til at ligge paa Pandfieren; Laasen dreies udad, og den venstre Haand staaer lige for Munden en Haandbred derfra, Tommelfingeren langs med Skiæftet, og Albuen trykkes til Kanten af Kolben. Den høire Haand omfatter det tynde af Kolben ved Bøilen, Tommelfingeren opad paa den nederste Laaseskrue, og den høire Albue trykkes til Livet. Riflen maa hverken helde for» eller bagover.

3)     Riflen dreies saaledes, at Remmen vender udad og trækkes tet over Livet, saa meget ned til venstre Side, at Kanten af Kolben staaer for venstre Laar og Laasen ligefor Gehænget; den venstre Haand omfatter saaledes Skiæftet, at Lillefingeren hviler paa Pandefieren, og Tommelfingeren er langs med Skiæftet, den høire Haand knyttes og holder Kolbehalsen imellem Tommel» og Pegefingeren, hvorved høire Arm udstrækkes, og begge Albuer trykkes til Livet; Andoren sættes en Haandbred tilbage, saa den kommer til at staae skraaes over Langskiet. Riflen maa ligge lodret, og Kroppens Tyngde hvile paa venstre Fod.

 

No. 4. Geværet i Armen !

2 Tempo.

1)     Riflen bringes tet over Livet igien til høire Side, saa den ligger, som ved første Tempo i No. 3 er foreskrevet.

2)     Den lægges mod Skulderen og synkes saa meget ned, at den ligger, som ved første Tempo No. 2, Haanden falder ned til Siden og høire Fod sætes igien rask frem ved venstre.

Paa Commando»Ordet skee følgende Tempo:

 

No. 5. Ved Foden !

Den venstre Haand bringes lige over og tet ved Livet, omfatter Riflen paa det mellemste Blik, og sætter Samme hurtig ned paa Langskiet, uden at støde den.

 

No. 6. I  Hvile !

Riflen bringes med den høire Haand frem for Livet, saaledes, at Laasen, som vender udad, kommer til at ligge lige midt for Gehænget, og Løbet, som hviler i Armledet, ligger uden for Armen. Den venstre Haand omfatter Riflen tet ovenfor den høire.

 

No. 7.  I  Armen !

Riflen antrækkes skarp med den høire Haand, og den venstre falder igien til Siden.

Naar Karlen staaer med Geværet i Armen, og man vil lade strax marschere, saa commanderes:

 

No. 8. Geværet i venstre Haand !

Hvorpaa Riflen gribes med den venstre Haand, saa at samme kommer mellem begge de nederste Blik, trækkes hurtig til venstre Side, og bæres derefter, som i §. 15 er sagt.

Vil man, efterat der er marscheret, giøre Holdt, og, retet, exercere paa Stedet, da sætte Folkene paa Commando»Ordet:

I  Armen !

Staven i Sneen, og bringe Riflen med den venstre Haand i den høire Arm.

Naar man, efterat der er marscheret og Folkene trættet, vil lade hvile, da commanderes blot:

Hvil !

hvorpaa Riflen sættes paa Langskiet, Staven i Sneen, og naar atter skal marscheres, tages Riflen paa Ordet:

Ret  Eder !

igien i venstre Haand, og Staven fattes med den høire.

 

§. 17.

Hvorledes Skieløberne bør honorere forbigaaende Officerer paa Skie med Riflen.

Siden Skieløberen bestandig enten har sit Gevær overhængt eller i venstre Haand, og Staven i den høire, saa har han i dette Tilfælde intet andet at giøre, end med Anstand at passere den Mødende forbi, og derved see ham stivt i Øinene.

 

§. 18.

Om Chargerings » Grebene.

Naar der skal chargeres, gives først til Avertissement:

Der skal chargeres !

Herpaa commanderes:

Lad !

Riflen tages fra Siden og lægges for Brystet, Fængepanden eftersees, Strye lægges derpaa og sluttes til igien; derpaa sættes Skiene saa let sammen som mueligt, og Kolben af Riflen sættes imellem Hælene paa begge Skie, og holdes fast imellem Knæerne imedens Ladningen forrettes, Løbet vendt mod Kroppen, og Mundingen noget fremover.

Krudtmaalet fyldes til Randen, Krudt rystes forsigtigt, saa at intet spildes i Løbet, Kugleplasteret og Kuglen paalægges, hvorefter Kuglen med Ladestokken forsigtigt nedtrykkes, indtil den naaer Krudtet. Derefter lægges Riflen igien for Brystet, hvor Stryen borttages, og Fængkrudt i dens Sted kommer paa Panden, som igien tilsluttes.

Lades med Patroner, da hældes Fængkrudtet desuagtet først, efterat Riflen er ladt, paa Panden, Patronen afbides saaledes, at man naaer Krudtet, som vel udrystes af Løbet, forinden man slipper Patronen, for at drive den ned.

 

§. 19.

Om Chargeringen paa Stedet.

Efterat der er giort Armløs, og der commanderes: Chargeer ! eller der gives Signal dertil, rykker andet Geled ind i første, paa høire Side af Formanden, og fatter Post saaledes, at de ei kan hindre hinanden; enhver Trup fyrer da for sig selv, dog maa ikke alle Roder skyde paa engang, men langsomt efter hinanden, paa det Ilden kan vedligeholdes og Folkene derigiennem understøtter hinanden, hvilket fornemmelig ved den første Salve iagttages, siden retter enhver sig efter sin Rode»Kammerat, og fyrer ikke forinden denne har ladt. Den, som skal fyre, sætter, i det han skal lægge an, den høire Skie noget tilbage, paa det han kan staae desto fastere; efterat Skuddet er giort, maa han blive liggende i Anslaget, indtil han hos sig selv tydelig har tellet til tre, hvorefter han tager sin Riffel igien for Brystet og forretter sin Ladning paa Stedet ligesom før; saasnart den ene Mand har skudt, tager Kammeraten Riflen høit, lægger ofte an til høire og venstre, men fyrer ikke forinden Kammeraten igien har ladt; saaledes afvexle begge Kammeraterne med hinanden, saalænge Fyringen varer.

Paa Hokdt bliver andet Geled saalænge staaende, men paa Avanceer eller Retireer, tager det sin Plads ind igien, som det førend Chargeringen havde.

 

§. 20.

Om Chargeringen i Avanceringen.

Paa foregaaende Signal til Avancering gives Signal til Chargering. Nogle Mand af første Geled rende strax hurtig nogle Skielængder frem, slaae an og fyre, blive derefter staaende paa Stedet for at lade; saafremt de Fremrykkende have fyret, rende deres Rodekammerater af andet Geled strax nogle Skielængder frem for dem, som nu staae og lade, avancere i forrige Marsch videre frem, og skyde ikke, forinden Bagmanden har ladt; saasnart den Foranværende har skudt, iler Bagmanden igien for at komme frem, og saaledes afvexle begge Rodekammerater med hinanden saalænge Chargeringen vedvarer.

Naar de af første Geled først Fremrykkende have skudt, rende andre af sammevGeled strax frem, og fyre paa foreskrevne Maade.

 

§. 21.

Om Chargeringen i Retireringen.

Naar Folkene ere i Retraite, og der gives Signal til Chargering, da blive strax nogle af første Geled staaende, giøre Front mod Fienden og fyre, rende derefter saa hastig, som mueligt, tilbage, og stille sig omtrent 8 a 10 Skielængder bag deres Rodekammerater, for at lade, beholdende Fronten mod Fienden; de, som nu ere foran, blive ved, langsom at retirere, kaste Skiene ofte om til begge Sider, slaae af og til an, sætte af igien, gaae atter tilbage, og giør først omkring og fyre, naar den bag dem staaende Kammerat har ladt; saasnart de have skudt, rende de, som forhen meldt, tilbage, for at lade, medens hine, som dække disses ladning, blive ved at retirere, hvormed afvexles, indtil der gives Signal til Holdt.

Nota.                Naar under Chargeringen i Retireringen eller Avanceringen  blæses Holdt, da betyder det blot, at Fyringen skal ophøre, men Marschen fortsættes, til Holdt anden Gang igientages.

 

§. 22.

Om de forskiellige Maader at avancere paa og hovrledes Fyringen dermed forbindes.

1)                 Over Sletter eller igiennem Skove holde begge Fløiene sig noget tilbage, og stødes paa noget Fiendtligt, som trækker sig tilbage, da chargeres paa den Maade, som i §. 20 er foreskrevet.

2)                 Skulde en Trup i Avanceringen støde an paa en Høide et Huus eller anden Gienstand, da maa forinden man kommer dem nær paa et Riffelskud, et Par Roder af Truppen forudsendes, for nøie at undersøge, om Fienden der skulde have lagt noget i Skiul. Medens man endnu er uvis herom, avanceres meget langsomt, men saasnart Underretning haves, at der intet er forefundet, forsættes Marschen igien i den forrige Orden. Opdages derimod noget, da rykkes efter Omstændighederne enten hurtig frem, for at besætte Høiden eller Huset, eller ogsaa giøres Holdt, og tages den fordeelagtigste Stilling eller Post, som Egnens Beskaffenhed tillader. Skal i første af tvende sidstnævnte Tilfælde chargeres, da skeer det efter §. 20, og i sidste efter §. 19.

3)                 Kommer en Trup i Avanceringen til en Broe, hvorunder Vandet ikke maatte være tilfrosset, da gaae de Roder, som støde derpaa (enten det saa er Midten eller en af Fløiene), saa hurtigt som muelig, over, de øvrige bryde af, sætte sig bag Sidemanden, følge de Overgaaende uopholdelig, og rykke, efter at være komne over med lige Hurtighed, Rodeviis frem, og rette sig ind igien i Linien med de havte Mellemrum.

 

§. 23

Om de forskiellige Maader at retirere paa, og hvorledes Fyringen dermed forbindes.

1)                 Over Sletter, igiennem Skove, Krat, og overhovedet i alle Egne. Naar det Hele retirerer, da trække begge Fløiene sig noget mere tilbage end Midten, saa at Linien bliver gandske krum, som ved Avanceringen. Skal derved chargeres, da skeer det efter §. 21.

2)                 Over en Broe. Kommer man i Retiraden til en Broe, hvorunder Vandet ikke er tilfrosset, da lader man i en paa Truppens, eller Kompagniets, Styrke passende Afstand (hvilken den Commanderende maa bedømme) afbryde fra begge Sider eller Fløie. De afbrydende Roder søge, saa hastigt mueligt, at komme over, og brede sig paa den anden Side ud igien, indtil de indtage saa stort Terrain, som de forinden Afbrydningen havde. For at forebygge, at heraf ingen Uorden skal reise sig, fastsættes, at den Rode, som er nærmest til at bryde af, maa blive i den ordentlige Retirade, indtil den afbrudte er ganske forbi. Dersom en saadan Retirade maa skee under Fiendes Øiesyn, da lader man, i en Frastand af 2 til 300 Skielængder, alle lige Roder med muligste Hurtighed rende tilbage og stille sig for Broen, hvorefter de fra begge Fløie bryde af rodeviis, da de, som forhen sagt, paa den anden Side udbrede sig med saa store Mellemrum, at de forventede ulige Roder, naar de komme efter, vil finde den fornødne Plads. De ulige Roder blive imidlertid i den sædvanlige Retrait, og afbryde paa dertil givne Signal, naar de komme Broen saa nær paa foreskrevne Maade, og træde, naar de ere komne paa den anden Side, ind i de Luger, som ere levnede for dem, da altsaa enhver kommer paa sin forrige Plads, og Terrainet, som indtages, blive ligesaa stort, som det var før Afbrydningen.

De lige Roder dække i denne Retraite de uliges Overgang, og begge fyre, efterat være komne over, sasnart de see Leilighed til, med god Virkning at kunde anbringe deres Skud.

Under Afbrydningen fyrer kun en Mand af hver afbrydende Rode; den anden giemmer sit Skud til de ere komne over og Kammeraten igien har ladt.

Denne Retraite med lige og ulige Roder er i Besynderlighed ogsaa anvendelig, naar et Detachement forfølges, og maa retirere opad en Høide, da løbe de lige Roder paa Signal: Bryd af ! hurtig op, postere sig ovenpaa Bakken med behørig Distance og dække siden de ulige Roders Retraite ved deres Skud.

Ved denne Retraite fastsættes og som en almindelig Regel, at naar de lige Roder bryde af, følge alletider alle de lige Trupsførere eller Trupscommandeurer med, og den ældste af disse lader, naar Tiden er, commandere eller signaliser Overgangen over Broen.

§. 24.

Anmærkninger ved Chargeringen og Afbrydningen.

Ved Fyringen ere Folkene forbundne til at staae stille paa Stedet, eller rykke lige langt frem, naar de enten for eller bag ved sig finde en Gienstand, bag hvilke de med større Sikkerhed kunne anbringe deres Skud. De maa tilvænnes ved Skydningen, at betiene sig af Staven som Anlægger, saa og ved at falde ned paa høire Knæ, naar Andoren skdes tilbage, støtte Albuen paa det venstre Knæ, hvorved faaes meget godt Anlæg.

Som en Hovedregel fastsættes: at ikkun de fyre, som kan giøre det med Hensigt og kan love sig god virkning deraf; hvoraf flyder, at Signalet: Chargeer ! i alvorlige Tilfælde kun gielde for dem, som have noget for sig, i den Frastand, at Skud kan giøre god Virkning.

Uagtet det er sagt, at Folkene, naar de giøre Armløs, skal være to Skielængder fra hinanden, saa lider dog denne Regel mange Undtagelser; thi ofte kan Terrainetn, som man vil indtage, være saa vidtløftig at endog Skieløberne maae staae saa langt fra hinanden, som deres Riffel kan naae sikkert, eller ogsaa, som de nogenlunde kan iagttage hverandre. Er Terrainet for knapt, da maa det ikke tillades Folkene at rykke nærmere sammen; de som ikke kan komme med i Linien formere Hage. Da Skieløberne overalt maae og bør komme frem, saa finder ingen Afbrydning Sted, undtagen naar en heel Linie maatte støde paa en Broe, hvorunder Vandet ei var tilfrosset, og da bliver forholdet efter §. 22 og §. 23.

 

 

§. 25.

Om Flankeringen.

        Denne Deel af Tienesten er for Skieløberne ligesaa nødvendig at vide og kiende om Vinteren paa Skie, som for Jægeren om Sommeren, hvorfor han og nøie maa underrettes om alt hvad derved er at iagttage.

          Skieløberen forudsendes, for at undersøge om noget Fiendtligt enten maatte staae i Nærheden eller ligge skiult der; de skal tillige erhverve sig kundskab om Fiendens Stilling, Tilstand og Styrke.

          De maa vænnes til at gaae frem i al Stilhed og saa meget Skiult, som mueligt, dog saaledes, at de kan beobagte den Egn, som dem er anviist.

          De maae, for ei at røbes, ikke tale med hverandre,  men ved Tegn tilkiendegive,  hvad de maatte have at sige hverandre.

          De maa ikke gaae nogen Gienstand forbi, bag hvilken Folk kunde ligge i Skiul,  uden nøie at  undersøge den; støder de på noget,  som forekommer dem

mistænkeligt,   da skal de give det Detaschement, hvorfra de ere udsendte, Signal til Holdt (som kan  giøres ved at løfte Skiestaven i Veiret og slaae den mod Jorden), forefindes ved næremere Undersøgning intet, da give de igien Tegn til Marschens Fortsættelse (som kan skee ved at vinke med Skiestaven); undertiden maae de staae stille, for at høre om noget Fiendtligt maatte være i Anmarsch; have de en Høide for sig, da maae de, saa hastig som mueligt, søge at vinde Samme, dog saaledes, at den ene holder sig noget tilbage, bliver den forreste noget vaer, da iler han tilbage, for at melde hvad han har seet, men lader imidlertid Kammeraten indtage den Plads, han forlader, denne maa, saalænge som mueligt, blive staaende, for at see hvad Fienden foretager sig; forefinder den, som først kom op paa Høiden, derimod intet, da giver han den længer nedenstaaende Kammerat Tegn til at følge efter,   og gaaer derpaa videre, men altid saaledes, at den ene holder sig noget tilbage, paa det at han kan forrette Melding, om den forreste skulde blive borttaget; med ligesaa megen Forsigtighed maae Blænkerne gaae til Værks, naar de maatte støde paa Huse; ingen vover at gaae ind, førend de nøie har undersøgt det udvendige deraf; naar de dermed ere færdige, søger den ene med Varsomhed at komme til at see ind igiennem Vinduerne, og dersom han intet bliver vaer, vinker han til Kammeraten, spænder Skiene af sig og sætter Samme under hans Bevaring, da denne bliver staaende udenfor ved Døren, medens han selv vover sig ind, for at visitere.    

            I alvorlige Tilfælde vælger man hertil de sikreste og dueligste Folk,   desuagtet maa dog alle øves heri.

 

§. 26.

Om Patrouilleringen.

            Naar fra en marscherende Colonne eller Commando udsendes smaae Detaschements,  af en Officeer eller Underofficeer med nogle Mand,  efter Omstændighederne,  enten for at undersøge noget,  som forekommer mistænkeligt,  eller for at udspeide Fienden, eller for at opsnappe fiendtlige Courerer, eller andre Folk, som man formoder ere underrettede om Fiendens Styrke eller Stilling,  eller ogsaa for at forurolige Fiendens Poster eller Qvarterer, og derved giøre nogle til Fanger, da kaldes alle saadanne, Patrouiller.   De maa bruge den samme Forsigtighed, som Blænkerne er anbefalet, de  skal ikke allene iagttage alt hvad hine er paalagt, men de maae endog ved Tilbagekomsten kunne afgive Beretning, saavel om Egnens Beskaffenhed,  hvorigiennem de ere komme, som om, hvad de enten selv har seet, eller hvad de igiennem andre, som de har mødt paa Veien, have kunnet erfare om Fienden.

         Foruden dette bliver Skieløberne meest at bruge til at indhente Ordres  og  overbringe Rapports til de Høistcommanderende, ligesom og at sende i adskillige Begivenheder, imellem forskiellige Korps.

         Naar alt deslige bliver en Skieløber paalagt, og ham blot derved siges,  hvor langt fra og i hvilken Himmel»Egn det Sted ligger, hvortil han skal sendes ,

saa bør han vide ,   ikke allene at gaae den nærmeste Vei, men ogsaa paa – og over saadanne Steder, hvor andre Trupper ei kan komme, for at gaae med Sikkerhed.

          Skieløberne bør derfor, om ikke alle, saa dog endeel af dem, forstaae Kompasset, paa det at de ved indtræffende Sneefog eller taaget Veir, kan vide at

hielpe sig paa Fieldene og paa vild Mark.

          Til saadanne Forretninger, som førstnævnte maa aldrig tages enkelte Mænd, men to, tre eller fire maae i det mindste være sammen, for at i Tilfælde

af taaget Veir, Sneefog, Sygdom, Brekkage paa Skie, eller andet deslige, som maatte indtræffe, det Paalagte da derved ei maatte lide Ophold, men af de andre Kammerater ligefuldt udføres.

 

§ . 27.

Om at bedømme Distantsen

           Denne Øvelse er for Skieløberen ligesaa nødvendig om Vinteren, som for Jægeren om Sommeren, i det mindste at kunne bestemme Distancerne paa et Riffelskuds Længde. Foruden de Regler, som de om Sommeren bliver giort opmærksomme paa, naar Marken er grøn, bliver følgende for Vinteren anmærket: at paa sneelagt Jord vises alle mørke Gienstande, og som ligge i Skygge nærmere end naar Marken er grøn, hvorimod alle lyse Objecter synes længre borte, end deres virkelige Frastand.

T r e d i e   C a p i t e l

 

 

§. 28.

Hvorledes et Compagnie paa Skie rangeres

og formeres.

 

            Da det,  i Følge det Foregaaende ,  er Skieløberne tilladt, under sig selv at vælge deres Kammerat, saa kan en nøiagtig Rangering ikke finde Sted,  kun det første rangeres,  saavidt Omstændighederne tillade det, i øvrigt overholdes blot,  at den største af de til en Rode hørende Kammerater kommer til at staae i

første Geled.

 

§. 29.

             Naar Folkene rende til Samlingspladsen, bære de Riflen med Remmen hængt over høire Skulder.

 

§. 30.

              Da Mandskabet maa bestandig staae i Kulden, maa det aldrig bestilles tidligere, end paa det Klokkeslet,  paa hvilket Compagniet skal træde an, og da

maa Officerer og Underofficerer allerede være tilstæde.

 

§. 31.

              Captainen stiller sig der,  hvor han vil have den høire Fløi,  og commanderer:

Til Gevær !

Mandskabet render hurtig frem med Front mod Capitainen, Fløimanden stiller sig saaledes:  at hans Skiebrette komme mod Capitainens; alle sætte Riflen paa

Langskien, holdende Samme med venstre og Skiestaven med den høire Haand,  og stille sig saaledes, som de ere rangeerte, med en Alens Distance fra hinanden, i to Geleder, som ere aabnede paa en Langskie»Længde, og en Alens Distance fra Fod til Fod at Regne. Underofficererne stille sig efter deres Alder i Tienesten saaledes, at de formere en Hage paa Compagniets høire Fløi, tre Skilængder ud til høire fra høire Fløimand at regne, og den yngste Underofficeer tvende Skelængder fra Compagniets første Geled, holdende Riflen paa Langskiet ligesom Folkene, Halvmaaneblæserne stille sig paa høire Fløi, en Alen fra hindanden, og tvende Alen over en Skielængde fra Høire Fløimand.

             Commandeersergeanten render for Midten af Compagniet, giør Front mod Samme paa tvende Skilængders Distance med Riflen overhængt, opraaber Folkene efter Rollen, giver Capitainen Rapport og render derefter hen og stiller sig paa høire Fløi af de øvrige Underofficerer.

             Officererne eftersee imidlertid Geværene, Skiene og Folkenes øvrige Paaklædning; Capitainen visisterer første Geled, hvorved Second»Lieutenanten og Premier»Lieutenanten det andet, hvilke Fændrikken gaaer tilhaande, om nogen findes ved Compagniet; naar de er færdige dermed,   melde de det for Kapitainen. Skal Krudt uddeles, skeer det Foureren og en anden Underofficeer.

             Saasnart Officerene have afgivet deres Rapport, rende de hen og stille sig en Alen over en Skielængde forom Underofficerene. Capitainen commanderer derpaa :

 

I  » Armen !

             Captainen giør Roderne fulde, inddeler Compagniet i fire Trups, og afdeler Underofficerene, som følger:   Til at føre anden, tredie og fierde Trup,  de trende dueligste; paa høire Fløi af første Trup den fierde Underofficeer; paa venstre Fløi en reformé, som i Marschen slutter bag Truppen, og den anden

reformé Underofficeer slutter bag tredie Trup, men træder i Marchen paa Fløien.

             Commandeersergeanten slutter bag første Trup, og forføier sig, saasnart Evolutionerne begynde, hen til Capitainen, for at være ved Haanden til at kunne

afsendes; om medens Capitainen selv er beskjæftiget paa et Sted til samme Tid,  noget maatte findes fornødent at foranstalte paa et andet.

             Premier»Lieutenanten kommer paa høire Fløi og fører første Trup;  Second»Lieutenanten paa venstre Fløi, og er flere Officerer ved Compagniet,   da fører den derpaa følgende tredie, og den dernæst anden Trup.

             En blind Rode bliver altid paa Venstre Fløi, mangler en heel Rode, da mangler den i tredie Trup, og mangler to, da bliver anden og tredie Trup en

Rode Svagere,  end de øvrige.

 

§. 32.

             Capitainen træder for Midten og fire Skielængder for Compagniet, og commanderer:

Over og Under»Officerer hver til sin Post!

             Paa det sidste Ord rende alle hen til deres Trups høire Fløimand;  dele samme ind i lige og ulige Roder,  samt betegner Midten; naar de komme til venstre Fløi af Truppen, gaae de igiennem Intervallet bag om deres Trups andet Geled, for derefter at træde ind paa deres Post;  men Officererne, efterat de have inddeelt deres Trups, stille de sig tre Skielængder for første Geled,  Premier»Lieutenanten paa anden Rode af høire og Second»Lieutenanten paa anden Rode af venstre Fløi, og er ved Compagniet nok en Officeer, da kommer denne paa anden Rode af tredie Trups høire Fløi. De Underofficerer, som ingen

Trup føre, søge strax deres Post, som før sagt.

             Halvmaaneblæserne blive paa Compagniets høire Fløi, med en Skielængdes og en Alens Distance fra Underofficeren.

 

§. 33.

Om et Compagnies Af» og Opmarsch.

             Naar Compagniet staaer en Parade, og skal marschere, giør Capitainen Front mod Compagniet, og commanderer :

Giv Agt !

hvorpaa Fløimanden af første Geled tager sit Gevær i venstre og Staven i den høire Haand, render hurtig fire Skielængder frem, giør venstre om, sætter sin Stav igien i Sneen og tager Geværet paa venstre Skulder, for at alle Folkene kan see naar han vinker til Grebene.

Presenteer Geværet !

Geværet i Armen !

hvorefter Fløimanden,  paa Vink af Captainen,   rykker tilbage paa sin Plads.

 

§. 34.

           Skal til høire afmarcheres, da commanderer Capitainen:

Med Trups !  Høire»sving !

           Alle af første Geled giøre ⅛ Vending til høire og andet Geled ⅛ Vending til venstre.

Marsch ! Marsch !

           Folkene løbe derpaa rask op paa den Maade, som i  §. 10, for en enkelt Trup er foreskreven.

           Enhver Trupfører søger saa hastig som muelig, at komme en Alen over en Skilængde for Midten af sin Trup, og naar alle Roder ere opkomne, commanderer han, i det han seer hen til den opløbende Fløi:    

Holdt ! Ret»Eder !

hvorpaa alle, saa hurtig som muelig, rette sig til den staaende Fløi. Halvmaaneblæserne sætte sig fire Skielængder foran Premier»Lieutnanten eller første Trupfører.

           Skal den første Trup marchere lige ud, da maa den i Forveien derom averteres, Trupføreren commanderer da, naar hans andet Geled er i lige Linie med venstre Fløirode, af den udsvingende anden Trup.

Holdt! Ret » Eder !

Paa Ordet: Sving! rende Halvmaaneblæserne frem og sætte sig fire Skielængder foran første Trupfører.

           Naar alle Trups har udsvinget, forføier Capitainen sig hen til høire Fløi og stiller sig en Alen over en Skielængde foran Premier»Lieutenanten, og commanderer:

Marsch!

Alle træde an paa en gang, og Halvmaaneblæserne blæse den sædvanlige Parade»Marsch, og Compagniet marscherer i følgende orden:

a)     Halvmaaneblæserne,  2de Skielængder derefter

b)    Capitainen,                I Skiel.  I Alen, efter ham

c)     Premier»Lieutnanten   I   ”       I   ”      efter ham

d)    Første Trup                I   ”       I   ”      efter ham

e)     Commandeersergeanten, hvorefter alle følge i den Orden, hvori de efter Udsvingningen staae, og hvorved nøie den da havende Distance i Marschen maa beholdes; Underofficeren paa venstre Fløi slutter paa en Alen over en Skielængdes Distance bag fierde Trup, og ligesaa langt bag denne følger Second»Lieutenanten.

 

§. 35.

           Naar igien skal opmarscheres i Linie, og Point de Vues dertil ere givne, saa rende Trupførerre paa commando:

Det skal Marscheres op!

 paa venstre Fløi af deres Trup, og commandere, i det de rende derhen:

See til venstre!

           Førerne af de tvende forreste Trups marschere lige paa de givne Point de Vuer, og de øvrige Trupsførere rette sig lige paa de tvende forreste, hvorved de nøie maa beholde den rette Distance imellem deres og den foranmarscherende Trup; Folkene holde sig til venstre, og den venstre Fløimand af hver Trup holder sig paa en Skielængdes Distance fra sin Trupfører.

           Naar Teten kommer point d’appui paa en Trups Distance nær, commanderer Capitainen:

Compagnie Holdt!

           Folkene blive ved at see til venstre, og naar  Capitanen har efterseet at alle staae i Allignementet commanderer han:

Med Trups ! venstre»Sving !

           Paa Ordet: Trups! render den, som fører første Trup, didhen hvor hans høire Fløi ved Indsvingningen vil komme til at staae, giør venstre om og retter sig nøie ind i Allignementet; den som fører anden Trup, indtager det Sted den første Trupfører forlod, retter sig hastig paa samme Maade, saavel i Allignementet, som efter det Geled, paa hvis Fløi han nu kommer; paa samme Maade indtager den tredie Trupfører den andens og den fierde den tredies Plads, og Folkene giøre, som almindelig vedtaget ⅛ Vending, første Geled til venstre og anden til høire.

Marsch !  Marsch !

           Den venstre Fløimand render hurtig op paa en Alens Distance ved den Trupfører, som fører den til venstre næst ham staaende Trup, retter sig efter ham og kaster Hovedet til høire; paa samme Maade forholde sig alle de øvrige; naar alle af hver Trup ere opkomne, commanderer enhver Trupfører for sig:

Holdt ! Ret  Eder !

og setter sin Trup imellem sig selv og den næst ham til venstre staaende Trupfører; saasnart Retningen er forbi (men ikke før) rende Officererne frem paa Officeer»Linien og rette sig.

 

§. 36.

           Skal til venstre afmarscheres, da commanderes:

Med Trups ! venstre » sving !

hvorpaa enhver Trup for sig svinger ud paa den almindelige maade.

           Inddelingen bliver den samme, som ved Afmarschen til høire, med den Forskiel, at Capitainen marscherer foran fierde Trup af Compagniet, og Halvmaaneblæserne rende paa venstre»sving! hurtig bag Fronten, og sætte sig fire Skielængder foran Second»Lieutanenten, eller den, som har venstre Fløi.

           Den Underofficeer, som fører fierde Trup, bliver ved denne Leilighed paa høire Fløi, da den Officeer eller Underofficeer, som har venstre Fløi, altid commanderer, naar til venstre er afmarscheret, den Underofficeer derimod, som er deelt til at staae paa venstre Fløi, slutter altid i Marschen bag Truppen.

 

§. 37.

           Naar det igien skal indsvinges, da rende Trupførerne paa commando:

Der skal marscheres op !

paa høire Fløi af deres Trup, rette sig ind i Allignementet; den høire Fløimand holder sig da en Skielængde fra sin Fører, og de Underofficerer, som maatte være deelte paa Fløiene af Trupperne, standse, og sætte sig, saasnart de kan komme til, bag den anden Rode af høire Fløis andet Geled.

           Naar den foranmarscherende Trup er i forbenævnte Frastand fra point d’appui, commanderes:

Compagnie Holdt !

og naar alle Trups fra point d’appui af er rettet ind i Allignementet:

Med Trups ! høire » sving !

Trupførerne giøre herpaa høire om og rette sig derefter igien nøie til venstre, og Folkene giøre, som sædvanlig, ⅛ Vending til høire og venstre.

Marsch ! Marsch !

Folkene løbe hurtig op, og hver Trupfører commanderer til sin Trup, naar alt er opkommen:

Holdt ! venstre » Ret Eder !

og retter imellem sig selv og den Trupfører, som staaer ham nærmest til høire.

           Officeren paa høire Fløi bliver desaarsag staaende, intil der er rettet.

 

   

 

F i e r d e C a p i t e l

 

 

§. 38.

Om Marschen og Svingningerne, naar et

Compagnie marscherer til Parade.

             Naar med Trups marscheres, og der skal svinges til høire, commanderer Trupføreren, i det han er Svingningspuncten (som af Commandersergeanten bemærkes, ved at sætte sin Skiestav i Sneen) nær paa en Skielængde, for at giøre Folkene opmærksomme:

Høire » Sving!

og naar Fløimanden, som skal staae med sin høire Arm, er lige ved Svingningspuncten, commanderer han:

Marsch!

og saasnart Truppen er omløben:

Holdt ! Ret Eder !

Marsch !

Skal til venstre svinges, commanderes:

Venstre » sving !

Marsch !

Holdt ! Ret Eder !

Marsch !

 

§. 39.

          Fløimanden maa marschere lige paa Svingningspuncten, og maa Commandeuren for den Trup som skal svinge, commandere Marsch til den Trup, naar den foranmarscherendes Fløimand af andet Geled med sin Arm er ved Svingningspuncten, hvorved Distancen ikke vil tabes, naar Teten bliver bestandig i samme Kadence og giør lige lange Skridt.

          Ere Trupperne ikke lige stærke, saa maa de svagere efter Svingningen trække sig saa meget ud til høire eller venstre, at de Underofficerer, som ere paa Fløiene, kan marschere lige paa den, som har Teten, og ere ingen Underofficerer, da bliver det en Regel for Fløimændene, at marschere lige paa hinanden.

              Teten marscherer altid paa Point de Vuet, som den selv maa søge i Linien, naar ingen er given, og paa Distancen maa saa nøie gives Agt, at saavel imellem Trupperne, som Folkene haves de rette Mellemrum.

 

§. 40.

          Naar der marscheres lige ud, maa Trupsførerne see, sig ofte om til Truppen, at den marscherer i god Orden.

              Naar der skal svinges, seer Trupføreren altid til den Fløi, som Commando » Ordet angaaer, saaledes f. Ex. Høire » sving ! Marsch ! seer han paa Høire » sving !  til den høire Fløi, og paa Marsch ! kaster han Hovedet til venstre, for at kunne see, naar Truppen er omløben og omvendt, naar til venstre skal svinges.

              Holdt ! commanderes til den omløbende Fløi, og Ret Eder ! altid til høire.

 

§. 40.

          Kommer en sluttet Trup i Marschen for et Gierde med Grin eller desligeste, saa kan Roderne formeres, hvorved blot observeres, at naar høire er afmarschert, formeres Roderne til høire, og er venstre afmarscheret, til venstre, alt efter §. 11.

 

 

 

 

 

F e m t e C a p i t e l

 

§. 42.

Om Chargeringen med et Compagnie.

              Naar Compagniet skal chargere, averterer Captiainen eller Compagnie»Commandeuren:

Der skal chargeres!

Den ene Halvmaaneblæseren render derpaa hen til Capitainen, og den anden omkring og begiver sig bag andet Geled af første Trup paa en Alen over en Skilængdes Distance:

Lad !

Officerene giøre omkring, og da Gelederne paa Ski ikke kan sluttes, saa blive de saaledes staaende, indtil der commanderes:

Træd ind !

hvorpaa de rende igiennem deres Intervaller, giøre bag omkring, og træde derpaa ind i Geledet; paa:

Armløs!

rende Trupføreren bag deres Trup, ligesom og de trupførende Underofficerer, saasnart der er giort Armløs, begive sig bag deres Trup, for at paasee Orden med Ladningen og Fyringen.

 

§. 43.

Om Chargeringen paa Stedet.

          Naar Compagniet skal chargere paa Stedet, da forholder hver Trup sig lige efter hvad for en enkelt Trup i §. 19 er foreskrevet.

          Blive een eller flere, Trupper af Compagniet beordrede, at rykke ud af Linien, for at besætte et vist Sted, da udbrede disse sig saaledes, at det anviste Sted indtages, og rykke ud paa Signalet: Blænkere frem; dersom de første beordrede ikke skulde være tilstrækkelige, da blive flere fremsendte, som paa samme Signal rykke ud, og da maa disse sidste søge derhen, hvor de see de største Luger, imellem de første udsendte, og alle søge at postere sig saa godt som mueligt.

          Naar Trups blive saaledes udsendte uden Bestemmelse, da blive de ved at rende, indtil Holdt signaleres, og jo flere der rykke ud, jo større Terrain maae de indtage.

          Chargeringen skeer derefter paa sædvanlig maade.

          De tvende Rodekammerater maae stedse holde sig tilsammen, og om en af dem bliver skudt eller blesseret, da foreener sig den anden med nærmeste Rode, som altsaa kommer til at bestaae af 3 Mand, hvilke under Fyringen saaledes afvexle med hinanden, at en stedse har ladt.

          Bliver, efterat Chargeringen paa dertil given Signal er ophørt, blæst liden Appel, da søge samtlige Roder, saa hastig som mueligt, at samle sig hver i sin Trup, til hvilken Ende Trupførerne paa dette Signal maa stille sig saaledes, at Folkene let kan finde ham; bliver atter blæst Appel, da render Truppen hurtig derhen, hvor Appellen blæses, og stiller, naar det ei anderledes udtrykkelig er befalet, saaledes som de stod, forinden den rykkede ud.

 

§. 44.

Om Chargeringen i Avanceringen.

          Staaer Compagniet med Armløs, og der gives Signal til Avanceringen, da sætter det sig strax i Marsch, saaledes at Midten kommer frem, og Fløiene holde sig tilbage, i Form af en Halvmaane; skal derved chargeres, da skeer det efter §. 20.

 

§. 45.

Om Chargeringen i Retireringen.

          Bliver, naar Compagniet  staaer med Armløs, givet Signal til Retireringen og Chargering, da forholder hver Trup sig efter §. 21 og 23.

 

 

S i e t t e   C a p i t e l

 

§. 46.

Om Depløieringen.

              Er Compagniet sluttet afmarscheret til høire og skal depløiere til venstre, da averterer Capitainen:

Der skal depløieres !

og commanderer derefter:

Marscheer i Alignementet !

Marsch !

I det den første Trup rykker ind i Allignementet, commanderer Capitainen:

Compagnie holdt !

og derpaa:

Første Trup bliver staaende !

Depløier !

Venstre Armløs !

Marsch ! Marsch !

Den første Trups høire Fløimand bliver staaende, og Truppen giør venstre Armløs, de øvrige Trups giøre ligeledes venstre Armløs; men de høire Fløimænd af Samme følge med og tage deres behørige Frastand; Trupførerne blive ved denne Leilighed saaledes tilbage, at de komme i lige Linie med deres høire Fløimænd.

              Naar Førerne af anden Trup er kommen lige med første Trups venstre Fløimand, commanderer han:

Anden Trup holdt !

render selv hen paa tredie Rode af første Trups venstre Fløi, og commanderer, saasnart hans første Geled er forbi andet Geled af første Trup:

Holdt !  Ret Eder !

Efter Retningen, som maa skee meget hurtig, sætter han sig bag sin Trup.

              De øvrige Trupførere forholde sig paa samme Maade, som for den anden er foreskrevet.

              Har til venstre været afmarscheret, og der skal depløieres til høire, saa bliver, efterat Colonnen paa foreskrevne Maade indrykket i Allignementet, commanderet:

Fierde Trup bliver staaende !

Depløier !

Høire Armløs ! Marsch ! Marsch !

Fierde Trup giør Armløs paa Stedet;  men de øvrige trække sig nu ud af hinanden til høire, og alt giøres nu til høire, som ved venstre Depløieringen til venstre er befalet; naar den tredie Trupfører er med sin venstre Fløi ved fierde Trups høire Fløi, commanderer han:

Tredie Trup holdt !

See til venstre !

Marsch ! Marsch !

rykker derpaa ind i Allignementet, og naar han saaledes ved Indrykningen er passeret forbi fierde Trups andet Geled, commanderer han:

Holdt !

Venstre ret Eder !

Iler derpaa selv op paa høire Fløi af sin Trup, hvor han fra den tredie Rode retter den anden Trup, ligesom den fierde Trupfører. Paa samme Maade retter tredie Trup, og den anden Trupfører den første Trup.

              Hver Trupfører sætter sig efter Retningen bag Truppen, og naar alle saaledes ere færdige, commanderer Capitainen:

See til høire !

Naar Terrainet og Omstændighederne tillade det, depløieres for det meste fra Midten, hvorved tiener til Regel: at naar det høire er afmarscheret, da aabne sig alle de Trups, som staae for den som nævnes, og paa hvilken der skal depløieres, til høire, og de, som staae bag den, til venstre.

              Er til venstre afmarscheret, aabne sig de forreste til venstre, og de bageste til høire.

          Er Compagniet f. Ex. afmarscheret til høire og skal depløiere paa anden Trup, saa averterer Capitainen:

Anden Trup bliver staaende !

Depløier !

og commanderer derpaa:

Til høire og venstre Armløs !

Marsch ! Marsch !

Første Trup giør derpaa Armløs til høire, tredie og fierde Trup til venstre, og den Trup som skal staae, nemlig anden Trup; fra Midten paa Stedet.

          Den anden Trup bliver saaledes staaende, de øvrige træde alle an, og naar den første Trup er saa langt til Siden, at den anden er demaskeret, da commanderer dens Fører:

Marsch ! Marsch !

rykker ind i Allignmentet, og commanderer:

Holdt !  Ret  Eder !

Og træder, efterat have rettet sin egen, og siden første Trup, tilbage.

          Saasnart til den anden Trup commanderes:

Marsch !  Marsch ! 

commanderes til første Trup:

Første Trup holdt !

Venstre Ret Eder !

De øvrige Trups forholde sig efter de forhen givne og paa enhver passende Regler, ligesom de der have rettet sig til venstre, paa commando, igien see til høire.

 

 

S y v e n d e   C a p i t e l.

 

§. 47.

Om Colonneformeringen til midten med Roder.

 

Naar et Skieløber » Compagnie marscherer, enten paa en bred Vei eller andre Steder, hvor Terrainet tillader det, da kan, Queen og for i en Hast at kunne opmarschere, hvor det end giordes fornødent. Afmarschen skeer fra Midten med sluttede Geleder.

Efterat fire Roder, som staaer i Midten og som siden skal udgiøre Teten, ere blevne averterede om at marschere lige ud, commanderes:

Til Midten skal formeres Colonnen !

Til venstre og høire formeer Roderne !

Marsch !

Hele høire Fløi trækker derpaa til venstre og den venstre Fløi til høire, og sætter sig bag de  to Roder af hver Fløi, som er bleven staaende; Trupføreren af tredie Trup rykker en Alen over en Skielængde frem, og Underofficeren, som staaer bag ham, træder igien ind i hans Sted; naar Colonnen saaledes er formere, bliver de samme Regler iagttaget, som sædvanlig ved Rodeformeringen, undtagen at ved denne Leilighed ikkun bliver een Alens Distance imellem Roderne.

Naar der commanderes:

Holdt !

gaaer Underofficeren i Midten tilbage, og den fremsprungne Trupfører træder ind igien.

Skal igien opmarscheres, da commanderer Capitainen:

Høire og venstre marschere op !

Marsch ! Marsch !

Den høire Fløi formerer sig til høire, hvorved ligesom ved Depløieringen rettes til venstre, og den venstre Fløi til venstre, hvis Trupfører rete til høire.

Trupførerne drage Omsorg for, at Folkene ved Opmarschen ikke giør for lang Omvei og ikke komme for langt frem, men heller holde sig lidt tilbage.

Naar alle staae stille, commanderes:

See til høire !

Skal saadan Opmarsch skee med Arnløs, da averteres saadant i Forveien efter commandoe.

Skal paa en af Flankerne opmarscheres, da averterer Capitainen:

Der skal marscheres op !

paa høire (venstre) Flanke med Armløs !

Første Geled paa hver Flanke trækker sig derpaa en Alen over en Skielængde fra andet Geled, for at kunne giøre de fornødne Vendinger.

Naar Opmarschen skal skee paa høire Flanke, da commanderes:

Colonne holdt !

Høire Flanke høire om !

Venstre Flanke marscherer op !

Marsch ! Marsch !

Alle Trups af høire Flanke giøre høire om og den venstre Flanke marscherer strax op i Linie med høire, og iagttager de rette Mellemrum; de fire Roder, som udgiøre Teten, aabne sig ved Opmarschen ligeledes paa to Skielængder, og tager Distancen fra høire Fløi.

Skal paa venstre Flanke opmarscheres, da commanderes:

Colonne holdt !

Venstre Flanke venstre om !

Høire Flanke marscheer op !

Marsch ! Marsch !

Den venstre Flanke giør venstre om, og den høire, ligesom de fire Roder i Midten, løbe hurtig op, rette sig til venstre, og forholde sig i øvrigt paa samme Maade, som for den venstre før ved Opmarschen paa høire Flanke er foreskrevet.

 

 

O t t e n d e   C a p i t e l.

 

§. 48.

Om Marschen med et Compagnie Skieløbere i Alminnelighed.

 

Paa det Skieløbernes Marsch ingen Forandring skal være underkastet, i hvilken Egn de end maatte føres, afmarscheres sædvanlig, efterat Compagniet i Forveien er trukken ud af hinanden med høire eller venstre om, hvilket altid skeer med aabne Geleder, men skulde Hindringer indtræffe, som ei tillod dem at marschere med aabne Geleder, da var den Uleilighed hævet, ved blot at commandere:

Slut Gelederne !

hvorpaa det andet Geled slutter sig til det første Geled paa en Alens Distance nær, og saasnart Hindringen var passeret, kunde de da enten, eftersom de kom igiennem, tage deres første Distance, eller ogsaa kunde da commanderes til den Hensigt:

Aabner Gelederne !

Afbrydningen, Trækningen og Svingningen skeer, naar Compagniet marscherer med Armløs, ligesom det i første Capitel er de enkelte Trups foreskrevet.

 

 

N i e n d e   C a p i t e l.

 

§. 49.

Hvorledes man cotoierer Fienden.

Naar Skieløberne staae Saaledes, at de ved deres Skud kan forurolige en paa Veien forbimarscherende Colonne, da kan det skee paa følgende Maade:

Den høire Fløimand i første Geled af hver Trup fyrer, og hele Roden løber derefter hurtig ned til den venstre Fløi af Truppen, hvor den med det sædvanlige Mellemrum sætter sig ved siden af venstre Fløirode, og paa samme Maade bryde de øvrige Roder, en efter den anden af; den anden Mand af den afbrudte Rode holder sig, medens Kammeraten er beskiæftiget med Ladningen,  færdig til at kunne skyde, men fyrer ikke førend den sidste Rode har brudt af, da han altsaa igien er paa høire Fløi af ruppen; nu fyrer den Mand, som staaer i andet Geled, og Kammeraten i første giemmer sit Skud ved Afbrydningen, ligesom den anden før giorde, hvilket de øvrige Roder ligeledes iagttage, og hvormed der fortfares indtil der blæses Holdt.

Underofficeren, som staaer paa høire Fløi, følger med den første afbrydende Rode til venstre Fløi af Truppen, for at markere hvor Truppen begynder, eller hvor den høire Fløi er. Trupføreren derimod holder sig op bag Trupen, for at paasee, at alt forrettes i den behørige Orden.

Bliver Holdt ! blæst paa en Tid, da Truppen maatte være deelt saaledes at Fløien omtrent laae i Midten, havende nogle Roder paa dens ene Side, og de øvrige paa den anden, da brække de Roder, som ligge paa den Side, fra hvilken Afbrydningen skeer, omendskiøndt Fyringen er ophørt, dog af, indtil Truppen er rangeret i den Orden, i hvilken den var før Afbrydningen begyndte.

Ved Øvelser skeer cotoieringen paa følgende Signaler: først signaleres Chargeer ! derefter høire eller venstre Fløi bryd af.

Naar den venstre Fløi skal afbryde, da skeer det paa samme Maade som for den høire er foreskrevet, men Underofficeren paa høire Fløi bliver nu staaende, indtil den høire Fløirode bryder af, med hvilken han følger, for atter at markere Truppens Begyndelse.

Som almindelig Regel overholdes ved Afbrydningen, at den Rode, som skal bryde af, bliver staaende indtil den, som er i Begreb med at bryde af er fuldkommen forbi, og ikke heller skydes før.

 

 

T i e n d e    C a p i t e l .

 

§. 50.

Om Signalerne paa Halvmaanen.

De samme Signaler, som om Sommeren bruges, ere ogsaa paa Skie anvendelige, siden de samme Bevægelser antages, og ere følgende:

 

1)                 Signal for høire Fløi.

2)                 ”         for  venstre Fløi.

3)                 ”         til Avancering.

4)                 ”         til Retirering.

5)                 ”         at bryde af.

6)                 ”         Blænkerne frem.

7)                 ”         Appel for Blænkere.

8)                 ”         stor Appel, hvorpaa alle rupper samle sig, for at formere Compagniet.

9)                 ”         Holdt.

10)            ”         Chargering.

11)            ”         til at tage Skiene af, og bære eller trække dem efter sig.

12)            ”         til at sætte Skiene paa.

13)            ”         at trække til høire.

14)            ”         ”   ”          ”  venstre.

Jo oftere et Signal igientages, desto hurtigere maa den betydende Bevægelse skee.

Folkene maa igiennem Stød i Krudtmaalet tilvændes at kunne tilkiendegive hinanden Avancering, Retirering, Holdt.

    

 

E l l e v t e   C a p i t e l.

 

§. 51.

Om Officerenes Salutering.

Siden de bestandig have Skiestaven i Haanden kan for dem ingen Salutering med Sabelen finde Sted; men have de saavel paa Stedet som i Marschen, blot at lægge den venstre Haand utvungen og med Anstand, saaledes til Hatten eller Kasketten, at Tommel» og Pegefingeren omfatter Samme lige for Ansiktet over Panden, hvorved Haanden og Albuen holdes horizontal.

 

 

T o l v t e   C a p i t e l.

 

§. 52.

Om Underofficerernes Greb med Riflen.

Underofficererne bære Riflen i den venstre Arm, saaledes at den mellemste Mytterken hviler i Albueleddet og Laasen, som vender ud ad, staaer lige for Gehænget, hvorved den venstre Haand saaledes omfatter Skiæftet, at Tommelfingeren ligger paa Fængepanden, Pegefingeren paa Hanen og de øvrige 3 Fingre ved Messingbøilen.

Ved Foden !

Riflen fattes med den høire Haand og sættes paa Andoren saaledes, som for Skieløberne er foreskrevet, med den Forskiel, at den holdes med den høire Haand.

Naar Riflen skal tages i Armen, løftes den med høire Haand, og lægges, som ovenmeldt, i Armen.

 

T r e t t e n d e   C a p i t e l.

 

§. 53.

Hvorledes en Bataillon formeres.

Naar det skulde indtræffe, at en Bataillon Skieløbere om Vinteren blev sammentrukken, da var Samme formeret, naar det ældste Compagnie sættes paa høire, det dernæst paa venstre Fløi og det yngste i Midten, med fire Skielængders Compagnie » Intervaller, nemlig: med den Distance, som Compagniernes Halvmaaneblæsere indtage, hvorefter alle Evolutioner med hele Bataillonen fuldkommen kan udføres efter hvad for et enkelt Compagnie er foreskrevet.

Hvad Inddelingen angaaer, da bliver den uforanderlig, undtagen at Bataillons » Commandeuren i saa Fald Kommer til at staae for Midten af Bataillonen, Capitainerne eller Compagnie » Commandeurene paa anden Rode af deres Compagniers høire Fløi, og Premier » Lieutenanten paa anden Rode af første Trups venstre Fløi, alle paa Officeer»Linien og med den foreskrevne Distance, nemlig trende Skielængder for første Geled.

Efterat Compagnierne saaledes ere stillede, commanderer Bataillons » Commandeuren:

Formeer Bataillon !

hvorpaa alle Halvmaaneblæserne giøre omkring, rende rask bag Fronten, og stille sig paa høire Fløi af Bataillonen, paa samme Distance, som de ved Compagnierne stode i to Geleder.

Naar Bataillonen derefter en Parade skal afmarschere, saa marscherer først alle Halvmaaneblæserne i tvende Geleder, og afvexle med at blæse, tre og tre af Gangen.

Efter dem paa tvende Skielængder og to Alens Distance Bataillons » Commandeuren, efter ham paa en Skielængde og en Alens Distance Kapitainen eller Commandeuren for det ældste Compagnie, derefter paa samme Distance Premier » Lieutenanten, og efter ham paa samme Distance Første Trup, de øvrige følge i den Orden, som i dette Reglement 34te  §. For et enkelt Compagnie er foreskrevet.

Paa Commando » Ordet:

Bataillonen skal chargere !

Forføie Halvmaaneblæserne sig hver til sine Compagnier igien, og sætte sig en bag første og en bag fierde Trup af Samme, og Bataillonens Halvmaaneblæser forføier sig til Bataillons » Commandeuren, og i Tilfælde af, at ingen saadan haves, da den, som dertil bliver udnævnt.