[ Hjem ] [ Historie ] [ Krigen 1807-1814 ] [ Ski og skiutstyr ] [ Uniformer og utstyr ] [ Våpen ] [ Kilder ] [ Artikkelsamling ] [ Hvordan bli medlem ] [ Prosjekter ] [ Kontaktinformasjon ] [ Fotoalbum ] [ Lenker ] [ Nyheter ] [ Gjestebok ]

Artilleriutrustning

av

Bjørn Murud

August 2000

 

 

Det var ingen lett oppgave og avmarsjere med en artilleriavdeling. Dette var noe som krevde planleggning og store resurser. Når man i tillegg tenker på de veiene man rådde over tidligere så kan man begynne å ane hvilket slit det må ha vært. For å vise dere hva artilleriet gikk ut på tar jeg med her hele første kapittel i anden afdeling i boken Militairisk Lommebog til Brug i Feldten, Kiøbenhavn 1804:

Første Afsnit.

En Officeers Forhold, som kommanderes

med Artillerie i fri Mark; og en Kom≈

mandeurs Forhold med et Detasche≈

ment, i Hensyn til Artillerie.

_____________________

 

Første Kapitel.

 

Fortegnelse paa, og Undersøelse af de Ting,

som udfordres, naar man skal marschere

med Artillerie *).

________

 

*)   Naar man ikke efter en Fortegnelse, efterseer alt, forinden man afmarscherer: saa vil man tidt forglemme noget. Hvor tidt er ikke ved denne Foreglemmelse en Expedition mislykket! Endnu 1778 havde Artilleristerne ved Kanonerne, som hørte til det Detaschement, der afgik fra Glatz, for at understøtte Blokhuset ved Schroedelsdorf, glemte Kardætskerne. Kanonerne saavel, som det øvrige Detaschement, maatte i et aabent Terrain overgive sig til det fiendtlige Kavallerie.

 

                        §. 169.

      a)      Ved Skydset paa og ved Lavetten.

2    Viske, eller Ansætterkolber.

2    Kardustasker.

1    Fængrørsdaase, eller Stopinkartusche eller Taske.

1    Meelkrudtsdaase.   Bruges dog kun ved Haubitzer.

1    Brænderfouteral.

1    Ladeskuffe,  (eller en Falkenters og Speilskrue).

1    Kradse.

2    Luntestokke (med Gafler) og 1 Lunteforberger.

2    Rømnaale.

1    Bor.

4    (eller ved de 3pundige kun 2) Haandspigere eller Løftestange.

1    Spade.

1    Skuffe.

1    Krydshakke.

1    Hammer og Tang.

1    Haandøxe.

1    Tømmerøxe.

1    Hæmkiede.

1    Protskiede.

2    Par Slæbe, eller Avanceerstrikker med Jernknebler.

1    Kapel.

1    Mundprop (Kanonprop).

1    Opsats til at rette med, og en Quadrat ved Haubitzerne.

1    Tierekande.

1    eller flere Skruenøgler (ved vore Kanoner).

3,   4 uldne Dækkener.

1    Reservehiul, (ved vore Kanoner).

1    Læder Spand.

1    eller 2 lodne Lammeskind, til at overtrække Viskerkolberne.

 

 

      b)      Af Amunition. Sædvanlig føres for hver Kanon 200 Skud, hvoraf i det mindste 1/3 bestaaer af Kardæsker. Til disse 200 Skud udfordres omtrent 250 Stopiner eller Fængrør, 50 Brændere eller Lys, og omtrent 10 til 20 Pund Lunte, eller 5 til 10 Haandbusk Lunter.

 

      Ved en Haubitz medføres omtrent 120 Granater, eller Bomber med deres Brandrør, omtrent 40 Kardæskskud, og omtrent 6 Brand, og lige saa mange Lysekugler. Dog er dette meget afhængig af hensigten med Expeditionen. I øvrigt bruges her lige saa mange Stopiner, Lunter og Brændere, som ved Kanonerne.

      Vil man bruge Haubitzerne som Morterer: saa udfordres, foruden overanførte, endnu ved en Haubitz:

1)         Et Antal tomme Bomber. (Til et Bombardement i en Dag, regnes 50 til 100 Stykker).

2)         Omtrent saameget Krudt, som til de medtagne Bomber, udfordres. Ved 7pundigere regner man til hvert Kast 2 1/2 til 3 Pund, og ved de 30pundige, 5 Pund.

3)         Nogle Pund Blaar eller Verk, og en Vægt med Lodder.

4)         Færdige Brandrør, 10 til 20 Stykker flere, end Bomber.

5)         2 Knøpler og Brandrørdrivere.

6)         1 Bombetragte, 1 Ladetragte og 1 Bombekiede ved 30pundige og tungere Kalibre.

7)         Nogle Pund Meelkrudt.

8)         Lyse, og Brandkugler, og til de første, Hævespeile.

 

Antallet af Brandkuglerne bestemmes efter Expeditionens Øiemeed. Vil man stikke et Magacin, en Bye a. i Brand: saa bruger man flere Brandkugler, end Bomber. Uldne Dækkener til Indpakning, og Lammeskind til at dække over Amunitionen.

 

      c)      Af Heste. Paa hvert 200 Pund af Kanonen bruger man, paa slette Veie, 1 Hest, altsaa ved de 1200 Pund tunge 6pundige Kanoner, 6 Heste. Ved mange Artillerier regnes imidlertid 250 til 300 Pund for Hesten, og der er den 6pundige Kanon bespændt med 4 Heste.

 

      Paa hver 300 Pund Amunition regnes 1 Hest, og 200 Skud til en 3pundig Kanon, udfordrer en Vogn, eller en Karre med 3 Heste; 200 Skud til en 6pundig, en Vogn med 6 Heste, 200 Skud til en 12pundig, udkræver 2 Vogne med 6 Heste.

 

      Ved Infanterie≈Patroners Transport regner man 30000 Stykker paa en Vogn med 6 Heste, hvorpaa endnu læsses omtrent for 40 til 50 Patroner, en Flintesteen med tilhørende Blye≈Omslag. *)

 

*)   Ellers regner man i Giennemsnit paa en vogn med           

                                                                                  4 Heste       24 Centner.

                                                                                  6    ––        30  –––

                                                                                  8    ––       36  –––

                                                                                  12  ––       48  –––

For en kort Tid kan man paa temmelig gode Veie og med meget stærke Heste,

 paa en Vogn med 2 Heste, føre 2000 Pund, med 4 Heste, 3600 Pund, og med

 6 Heste, 4800 Pund, naar Hiulene og Axelarmene ere godt indrettede.

 

      d)      Af Folk. De 3pundige kan ikke betienes hurtig nok under en langvarig Kanonade, uden med 8 Mand, den 6pundige ikke, uden med 12, og den 12pundige ikke, uden med 16 Mand. Men skal Skydset trækkes: saa maa man regne et Menneske paa hver 60 Pund. Den 1200 Pund tunge 6punder behøver altsaa 20, og den 2400 Pund tunge 12punder, 40 Mand.

      Til 2 eller 3 Heste udkræves 1 Stykkudsk, og til 30, 40 Heste, 1 Skaffer eller Trainunderofficeer, og 100 Heste, en Staldmester eller Trainofficeer.

      Ved Beleiringer regner man til hver Kanon, 4 Kanonerere eller Bombaderere.

      e)      Hestetøi og Staldsager for 2, 3pundige Kanoner, 4 Karrer og en Amunitionsvogn. Her er hver Kanon bespændt med 4 Heste, Karren med 3, og Vognen med 4. Her er altsaa i alt 24 Heste, og 7 Stykker, som kan henregnes under Kiørevæsenet.

24     Tømmer.

24     Grimer med Kieder.

14     Sæt Bagtøi.

10     Sæt Fortøi.

32     Par Hammelreb.

7       Halskobler, (til hvert Voiture een).

7       Kobbelkieder, (til hvert Voiture een).

4       enkelte Svingletræer, (for hver Kanon eet).

3       dobbelte dito, (for hver Kanon eet, og eet for Vognen.

2       Vindebomme til Kanonerne og Vognen.

8       Sadler, (for hver Kudsk een).

8       Pidsker, (for hver Kudsk een).

8       Kartæsker og Strigler, (for hver kudsk een).

8       Foderkurve.

24     Fodersække.

8       Foderkrybber, (til 3 heste een).

30     Kampeerpæle, (til hver Hest een, og desuden til 3, 4 Favne Spieltoug, (til hver Hest 4 Fod).

12     Favne Spieltoug, (til hver Hest 4 Fod).

1       Hakkelsekiste med 2 Knive, Slibesteen a.

2       Fierdingkar.

4       Sigle eller Leer.

24     Hesteskoe med de nødvendige Søm i Reserve.

7       Lygter.

7           Tiærekander, (til hvert Voiture een). Paa lange Expeditioner maa endnu medtages et Forraad af Tiære.

      Til hvert Voiture en stor Øxe og Krydshakke. (Ved Kanonerne ere imidlertid Øxerne allerede anførte i a).

      Desuden maa man have et Forraad af Remmer, Strikker, Toug, Søm, Haandsager og Hiulskinner.

      f)       Telte og Teltredskaber. Saa mange Telte for Underofficererne, Kanonererne og Kudskene, at 5 Mand faaer et Telt. Teltpløgge til Teltene.

      Endnu til hvert Telt: 2 Teltdækkener, 1 Feldtflaske med Rem, 1 Feldtkiedel med Kastrol, en Pose med Remmer til Teltpløggene, 1 Teltøxe, naar der ikke er nogen ved Voiturerne, 1 Brødsæk til hver Kudsk.

      g)      Fouragevogne, Brødvogne, Pakheste.

      1) Fouragen medføres kun i det Tilfælde, naar man intet finder i de Lande, hvori man agerer. Til 3, ja vel til 5 Dage, føres den paa Lavetterne og Amunitionsvognene. Man regner til hver Heste 8 til 10 Pund Havre, og 10 Pund Høe daglig, omtrent 20 Pund. En Fouragevogn med 4 Heste fører 1500 Pund, henved 75 Rationer. Har man til hver 3pundig Kanon en Fouragevogn: saa er den forsynet med Fourage til 7 Dage. (Da regner man 4 Heste til Kanonen, og 3 til Amunitionsvognen: saa har man daglig 11 Rationer, og de dividerede i 75, give 7). Da man nu i ethvert tilfælde medfører paa Lavetten den fornødne Fourage til 3 Dage: saa er man ved den 3pundige allerede forsynet med Fourage paa 10 Dage ved det paa Lavetten og paa en Fouragevogn, og finder man den grove Fourage i Landet, som dog i Almindelighed er Tilfældet: saa er man forsynet paa 20 Dage; da man altsaa blot medtager Havre, og altsaa dobbelt saa meget. Ved den 6pundige er man kun den halve Tid, og ved den 12pundige kun 1/4 saa lang tid forsynet med Fouragen, som en Vogn kiører.

      Om Sommeren og Høsten, paa hvilken Tid man allevegne finder Fourage, behøver man naturligviis ikke at medtage Fouragevogne.

      2) Af Brød bruger man daglig for hver Mand 2 Pund. En Vogn med 4 Heste fører 750 Rationer og det nødvendige Brød paa 5 Dage for 150 Mand, eller paa 10 Dage for 75 Mand. Til 150 Mand maa man have en Brødvogn, thi i hvert Tilfælde maa Brødet hentes fra Bageriet, som tidt er 2 Dages Reise borte. Foretager man en Expedition paa 10 Dage: saa er en Brødvogn tilstrækkelig for 150 Mand. (For 5 Dage modtager enhver sit Brød, og for de øvrige 5 Dage har Brødvognen det fornødne Brød. Bruges 15 Dage til Expeditionen: saa maa man have endnu en Vogn).

      3) Til at bære Teltene, udfordres Pakheste. Til 6, 8 Telte regnes en Hest.

 

§. 170. Hvad som udkræves til en liden Park.

      Naar eet eller et Par Batterier detascheres paa en længere Tid fra Armeen: saa maae de forsynes med alt, som hører til Artilleriet.

      Foruden det, som udfordres efter forrige §. til enhver Kanon, er ved 20 Stykker endnu følgende nødvendigt:

1)         To reserve Lavetter.

2)         Fire reserve Hiul, og lige saa mange Axler, tilligemed en Haandøxe, som ligge paa reserve Lavetterne.

      3)      En Smedekarre med to Vogne, hvori er Steenkul og Smedehaandværkstøi for en Mester og to Svende, tilligemed et Forraad af Søm og Jern og Redskaberne, som udfordres for at giøre Kugler gloende. (Saasom Rister og Tænger.)

      4)      To Vogne med Medicin for Hestene, og Læder og Haandværkstøi for nogle Saddelmagere.

5)         En eller to Hiulmagervogne.

6)         En Vogn med en Dunkraft, og et Forraad af Toug.

7)         Nogle Vogne med Tiære.

      8)      Nogle Vogne med Materialier og Værktøi, som udkræves, naar man vil forfærdige eller reparere Patroner, og giøre Lysekugler, Brandkugler og Brandrør. Over disse Nummer lader sig intet vist bestemme, da de medførende Ting ere afhængige af Omstændighederne. Skal den isolerte Division, agere imod faste Steder, og har den mange Haubizer, saa vil den bruge mange Brandkugler, og være nødt til at føre Materialerne til samme med sig, naar der ikke findes Forraad, paa det at man, naar Forraadet efterhaanden er opbrugt, igien kan erstatte de forbrugte.

      9)      10 ≈ 20 Vogne til Reserveamunition og 1 til 2000 Pund Krudt til Fladerminer a. Til Amunitionen henhører det efter §. 169. nødvendige Antal Brændere, Fængrør og Lunter.

      10)   Nogle Vogne med Skandsetøi. Spader, Haandøxer, Tømmerøxer, Faskinknive, Vaterpas, Retskeder, Traseerlinier og Maalestokke.

      Hvad der ved ethvert Voiture udfordres af Feldtredskaber og Staldsager, viser den foregaaende §.

 

§. 171. De Tings Undersøgelse som man fører med sig.

      a)      Man undersøger 1) om Kanonen ikke er beskadiget. 2) Om Fænghullet ikke er for meget udbrændt.  3) Om Stillemaskinen eri Stand, og 4) om Viskerne gaae ind i Siælen.

      b)      Man seer fremdeles efter, om Stopinerne eller Fængrørene passe til Fænghullet, og om Kuglerne og Karduserne have det fastsatte Spillerum. De som ikke vide, at der tidt er medgivet den detacherede 6punder 12pundig Skud, og at der tidt leveres Amunition som ikke passer, vil ansee denne Undersøgelse for overflødig.

 

§. 172. Hensyn til forskiellige Tilfælde.

      Er det detascherede Artillerie nødt at passere steile ubanede Biergegne, sumpige Egne: saa requirerer man af Parken Toug, Tridser, Flasketræk, Haandspige, Vindebommer, og et større Antal end ellers af Spader, Øxer og Tømmerøxer, paa det at man kan være i Stand til at overvinde de mødende Vanskeligheder.

 

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

 

 

 

Som dere kan se av avsnittet ovenfor hadde artilleriet med mye utstyr, folk og hester. I Norge hvor det ofte var mangel på hester eller fourage benyttet man seg i hovedsak av fotartilleri, dvs at artilleristene gikk til fots ved forflytninger. Man hadde også kjørende og ridende artilleri. Kjørende vil si at artilleristene satt på vognene og kanonene, mens ridende artilleri vil si at alle artilleristene hadde en hest hver. Forskjellene på disse tre typene var kostnadene i drift og hurtigheten i forflyttningene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved å se på dette bildet forstår man bedre hva en kanon ble utsatt for, og man forstår bedre behovet for alt utstyret de hadde med seg. Tenk dere en slik equipage i norskt terreng! Kansje en god grunn til å bli infanterist?

 

 

 

 

 

 

Andre referanser, kilder, opplysninger og kommentarer mottas med takk til bjmurud@online.no