Skiløpernes
ryggsekk er enda et eksempel på gjenstander
tilpasset til en tøff tjeneste. Ryggsekken skulle i likhet med
infanteristenes tornister inneholde skjorte, tørre strømper og sko. Frakk og
øks skulle festes utenpå sekken. Den beskrives i detalj i munderingsforslaget,
hvor det står:
17.
Skind Sæcker;
Samme
bliver forfærdiget af barcket Smuurt Kalve Skind, uden Haar, Som beholde sin
forrige brun guule Coleur, hvoraf til Sæcken medgaar 2de Skind, hvilke skiæres
i en aflang quadrat; Indvendig imellem samme sættes een deeling af ubleeget
Strie, Ligesaa Lang og Bred som den tilskaarne aflange Skind Qvadrat, der neden
og paa de 2de Siider tilligemed Skindene vorder tilsammensyet, men oventil i
Mundingen indsættes Snøre-Huller hvorigiennem træckes en Stærck Skind-Rem
til at sammenbinde oven til med; Oven over Aabningen kommer et Slag eller Laag
af Dito Skind Noget Spids need ad, hvorpaa insættes 3de Remmer, og liige
needenfore paa Sæcken bliver tilsyet 3de Snælfer eller Spænder, hvorudi de
forbemelte paa Laaget tilsyede 3de Remmer indspændes udi; Paa Sækkens 2de
Siider indsatt af samme slags bruun – guule Skind eller Læder 2de bærefæstninger
eller Remmer, 2de Fingre breed og 1 1/2 alen Lang.
Dernæst bliver indsatt uden paa Sæckens venstre Side 2de Læder Hæmper
, nemlig den eene oven og den anden needen til hvorudi Øxe Skaftet indstickes.
At
disse sekkene virkelig ble tatt i bruk bekreftes av inventarlistene, der de
benevnes ” Brun barkede Skindsække med 2 Rum, Remmer og Spænder”
I følge samme lister ble de anskaffet 1776 og 1777. Videre ble det i
1792 anskaffet tilsvarende sekker til kuskene.
Vår rekonstruksjon bygger utelukkende på munderingsforslaget. Dette innholder som kjent ingen mål, så vår sekk er laget i en størrelse som vi fant praktisk. Målene begrenser seg jo også rent praktisk. Det angis ikke hvilket metall spennene er av, vi har valgt messing av praktiske årsaker.